Særudstillingen “Crustumerium. Død og efterliv på tærsklen til Rom” sætter fokus på på antikkens forestillinger om liv og død. Oldtidsbyen Crustumerium var centrum for kulturmøder og spillede en stor rolle for Roms tidlige historie. I næsten 2.500 år var Crustumerium blot en reference i historiske kilder om Roms grundlæggelse. Da arkæologer i 1975 lokaliserede byen godt 15 km nordøst for den italienske hovedstad, var der tale om et arkæologisk gennembrud af de helt store, og Crustumerium har lige siden været genstand for en række succesfulde udgravninger.
Frisk fra graven
Udstillingen, som bliver til i nært samarbejde med de gravende arkæologer fra universitetet i Groningen, Holland og de italienske kulturmyndigheder, viser væsentlige nye gravfund fra Crustumerium. I alt tolv grave udstilles på Glyptoteket, komplette med knoglerester og spektakulære gravskatte. Hver enkelt grav byder på nære fortællinger, der tydeliggør, at fortidens menneskeskæbner ikke blot er relikter fra en fjern fortid.
Død og efterliv
Samtidig retter udstillingen fokus på antikkens forestillinger om liv og død. De mange genstande bliver et klart vidnesbyrd om skikke, tankesæt og tro i et kulturelt hybridsamfund. Som sådan viser udstillingen, hvordan forskellige kulturelle impulser i antikken har påvirket forestillingen om død og efterliv, samt hvordan disse til stadighed trækker tråde til og perspektiverer vores egen tid.
Årskort
Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.
Museumscaféen Picnic
Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.
Kalender
Se alle de spændende aktiviteter og arrangementer, som Glyptoteket byder på i årets løb.