Arbejdssted: NCG Ejendomsselskab P/S, Ny Carlsberg Glyptotek
Jobtitel: Projekt- og byggechef, til restaureringsprojektet Fremtidens Glyptotek
Drømmer du om at skabe forbedrede rammer for kunst og palmer?
Glyptoteket står foran en historisk restaurering, der skal sikre museets fremtidige bevaring og funktionalitet. Derfor søger vi en erfaren Projekt- og byggechef, som vil spille en nøglerolle i realiseringen af Fremtidens Glyptotek – et komplekst projekt med stor betydning for bevaring af enestående dansk kulturarv.
Om stillingen:
Som Projekt- og byggechef bliver du ansvarlig for den praktiske planlægning og styring af projektets udførelsesfase. Du forbinder projektets planlægningsdel med udførelsen og koordinerer samarbejdet mellem bygherreorganisationen, totalrådgiveren, byggeledelsen, entreprenører og andre nøgleaktører.
Du skal være stærk i entreprisestyring, planlægning og byggeproduktion – herunder særligt med lokationsbaseret tidsplanlægning, udbud og kontrahering, da projektets succes i høj grad skal søges i grundig planlægning af projekt og udførelse.
Du må gerne have erfaring med restaureringsprojekter eller arbejde i fredede bygninger i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen (SLKS) og øvrige myndigheder.
Som Projekt- og byggechef vil du være ansvarlig for styring af projektets eksterne byggeledelse, hvor samarbejdet skal sikre planlægning af udførelsesmæssige forhold, herunder etablering af en fælles byggeplads og skurby. Jobbet vil omfatte yderligere ledelsesopgaver, hvor du vil indgå i planlægning og koordinering i tæt samarbejde med projektdirektør Martin Høgstedt Poulsen.
Du vil få stor indflydelse på projektets daglige ledelse, hvor der er stor fokus på at projektet leveres til tiden, inden for budgettet og i høj kvalitet. Du vil ligeledes få mulighed for påvirke rekruttering af projektets nøglepersoner og den videre udvikling af bygherrens interne projektorganisation.
Stillingen vil udvikle sig i takt med restaureringen.
Ansvarsområder:
A. Ledelse og koordinering
- Ansvar for byggepladsforhold og ledelse af eksterne byggeledelse
- Ledelse af arbejdsmiljø-, commissioning- og brand-/sikringsfunktioner
- Koordinering med rådgivere og interne projektressourcer
B. Planlægning og styring
- Videre kvalificering af tidsplanlægning
- Udvikling og implementering af styringsværktøjer
- Fremdriftsrapportering og risikohåndtering
C. Udbud og kontrahering
- Bidrage til udbudsteamet
- Håndtering af udbuds- og entreprisemæssige processer
D. Kommunikation og samarbejde
- Aktiv dialog med interessenter
- Bidrage til god samarbejdskultur
- Medvirke ved fondsansøgninger
Faglige kvalifikationer:
- Relevant uddannelse inden for byggeri, ingeniørfag, arkitektur eller tilsvarende
- Solid erfaring fra entreprenør- eller rådgiverbranchen, fx som entrepriseleder, projektchef eller lignende
- Indgående erfaring med planlægning, entreprisestyring, udbud og kontraktstyring
- Gerne erfaring med restaurering og arbejde i fredede bygninger, herunder samarbejde med SLKS
- Erfaring med komplekse projekter med mange interessenter
- Stærke kommunikations-, ledelses- og samarbejdsevner
- Kendskab til lovgivning om byggeri og restaurering
- Projektledercertificering (Prince2/IPMA) er en fordel
Personlige kvaliteter:
Vi søger en profil, der:
- arbejder samarbejdsorienteret og værdsætter tværfagligt teamwork
- kommunikerer klart, åbent og konstruktivt
- skaber tillid gennem pålidelighed og faglig kvalitet
- er fleksibel og trives i et komplekst og foranderligt projektmiljø
- bidrager til en positiv, respektfuld og støttende arbejdskultur
- tager ansvar og handler selvstændigt, men ved hvornår samarbejde er nødvendigt
- har naturlig interesse for bevaring af kulturarv og historiske bygninger
Vi tilbyder:
- En unik mulighed for at præge et af Danmarks mest markante kulturarvsprojekter
- En central rolle i en ny og ambitiøs bygherreorganisation
- Et fagligt udfordrende miljø med mulighed for personlig og professionel udvikling
- Gode arbejdsforhold og løn efter kvalifikationer
- Et projekt med stor kompleksitet – og stor betydning for dansk kulturarv
Løn og ansættelsesvilkår
- Fast fuldtidsstilling på jobløn med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.
- Straffeattest kræves ved ansættelse
Ansøgningsfrist: 27. februar 2026
Samtaler: Afholdes i løbet af marts 2026.
Tiltrædelse: Snarest muligt og senest 1. maj 2026.
Ansøgning og CV
Sendes via Jobindex QuickApply.
Spørgsmål til stillingen
Kontakt projektdirektør Martin Høgstedt Poulsen på maho@glyptoteket.dk
Om Glyptoteket
Ny Carlsberg Glyptotek er Nordens førende antikmuseum og har en af Europas fineste samlinger af fransk kunst fra perioden 1800-1930. Museet har en unik historie, der forener kunsthistorie med industrihistorie og indskriver sig som et vigtigt kapitel i dansk kulturhistorie omkring år 1900. Glyptoteket er en selvejende institution med ca. 160 medarbejdere og besøges årligt af ca. 500.000 gæster.