Vores historie

Ny Carlsberg Glyptotek eller Glyptoteket er et internationalt museum med en stor permanent kunstsamling fra antikken til i dag. Med en enestående blanding af kunst og smukke arkitektoniske rammer er Glyptoteket både fordybelsesrum og pusterum.

Med en blanding af Marmorkroppe og malerier, mumier og genstande fra middelhavskulturer er samlingen i verdensklasse og tilbyder stadig nye vinkler på liv, kultur og civilisation set gennem 6.000 års kunst.

Glyptoteket har været åbent for publikum siden 1897 og huser i dag over 10.000 kunstværker, hovedsageligt fordelt på kunst fra antikkens middelhavskulturer samt dansk og fransk skulptur og maleri fra 1800-tallet.

Navnet 'Glyptotek' kommer af græsk 'glyptos', der betyder udskæring eller skulptur, og 'theke', der er et sted, hvor noget er samlet eller opstillet.

Ny Carlsberg Glyptotek er stiftet af brygger Carl Jacobsen (1842-1914), en af 1800-tallets store industrimagnater og til dato den største danske kunstmæcen.

Carl Jacobsen var en lidenskabelig samler. Med indtjeningen fra sit bryggeri, Ny Carlsberg, skabte han en enestående samling af kunst- og kulturgenstande.

I 1888 forærede Carl Jacobsen sin kunstsamling til offentligheden og begyndte byggeriet af Glyptoteket. Endnu en donation, denne gang af bryggerens rige samling af kunst fra antikken, fulgte i 1899, hvilket førte til en markant udvidelse af det nyåbnede museum.

Fascineret af skulpturen

Carl Jacobsen samlede især skulptur, da han mente, at den tredimensionelle kunst var tættest på menneskets egne grundvilkår. Han var begejstret for de samtidige franske kunstnere, hvis værker han så på årlige udstillinger i Paris.

Det første værk, La Musique af Eugène Delaplanche, købte han i 1878, og siden erhvervede han et par stykker om året. Sit første antikke værk, det arkaiske Rayet-hoved, købte han i 1879.

I 1882 havde den unge brygger allerede så mange skulpturer, at han åbnede sin samling for publikum i vinterhaven til sit hjem. Han kaldte det Glyptotheket på Ny Carlsberg. Her var en skønsom blanding af værker: en romersk sarkofag, nogle portrætbuster fra ørkenbyen Palmyra, franske skulpturer og kopier efter bronzestatuetter fundet i Pompeji.

Samlingen voksede hastigt, og i 1887 begyndte en gylden tid for Jacobsen. Da kom han i forbindelse med den tyske arkæolog Wolfgang Helbig, som i de næste 25 år virkede som hans agent i Rom ved erhvervelsen af antikke genstande. Samtidig fortsatte han sine indkøb på Salonen i Paris og bestilte også værker direkte fra de franske kunstnere.

I sin ungdom ville Jacobsen også gerne have malerier, og det især af de store italienske mestre fra renæssancen og barokken. Dem havde han lært at kende og beundret på sine mange rejser rundt i Europa. Det lykkedes at købe nogle fine malerier, dog ikke af de allerstørste mestre som Rafael og Michelangelo.

Bryggeren erhvervede også et stort antal tegninger af danske og udenlandske kunstnere, og han skabte en betydelig samling af medaljer og plaketter.

Carl Jacobsen købte mange gipsafstøbninger af berømte antikke statuer i andre museer, og i 1896, da Statens Museum for Kunst blev indviet var hele underetagen indrettet som et museum for afstøbninger, og Carl Jacobsen blev dets direktør.

Carl Jacobsens overbevisning om, at kunsten kan forskønne, røre og berige alle menneskers liv, gør sig stadig gældende på Glyptoteket.

Bryggeren troede fuldt og fast på kunstens pædagogiske betydning. Men modsat traditionelle museer mente han ikke, at hverken kunstværker eller museumsgæster skulle tynges for meget af videnskabeligemus og akademiske systemer. Snarere skulle kunsten tale direkte til den enkelte gæst, hvorfor Carl Jacobsen også satsede på værker med stor gennemslagskraft, helst mesterværker og værker med en vis monumentalitet.

Glyptoteket skulle samtidig være en oase. Museets rigt afvekslende arkitektur med Vinterhaven som frodigt omdrejningspunkt skulle give enhver gæst mulighed for at koble af fra hverdagen og gøre besøget til en uforpligtende nydelse.

Hele livet igennem blandede Carl Jacobsen sig i byen København og dens udsmykning. I 1879 oprettede han legatet Albertina, opkaldt efter Bertel (Alberto) Thorvaldsen, der blev brugt til opstilling af bronzekopier af antikke statuer i bl.a. Ørstedsparken.

I 1909 iværksatte og bekostede han at sætte et spir på Nikolaj kirke, der var brændt i 1795.

I sine sidste år kæmpede han med Københavns Kommune om at få lov at sætte et spir på Vor Frue kirke, hvilket ikke lykkedes for ham.

I 1913 bekostede Jacobsen Københavns måske mest berømte vartegn, Den lille Havfrue, af Edvard Eriksen.