Arkitektur

Dyk ned i historien bag bygningsværkerne, som er skabt af tre af dansk arkitekturs store navne: Vilhelm Dahlerup (1836 -1907), Hack Kampmann (1856-1920) og Henning Larsen (1925-2013).

Det sammensatte og fredede bygningsværk er en enestående collage af arkitektoniske stilarter, stemninger og sanseindtryk.

Læs mere her på siden og i Glyptotekets app, hvor du kan gå på opdagelse i museets arkitektur.

Hent Glyptotekets app i App Store eller Google Play.

Glyptoteket var oprindeligt skabt som et dagslysmuseum, der om vinteren kun havde åbent i de lyse timer. Senere kom kunstig belysning til, men dagslyset spiller stadig en afgørende rolle i museets arkitektur og i oplevelsen af kunstværkerne.

For eksempel er Vinterhaven som et væksthus dækket af glas og får med det gyldne lys fra kuplens honningfarvede glas en særlig varm, sydlandsk glød.

I Kampmanns Festsal giver det store glastag fornemmelsen af at træde ud i en åben romersk søjlegård, hvor man både føler sig ude og inde på samme tid. Og selvom Henning Larsens bygning er bygget med det formål at kunne kontrollere lysforholdene for de sarte malerier og derfor i salene kun har kunstigt lys, så er lysindfaldet og skyggevirkningerne med til at skabe det imponerende trapperum.

Vinterhaven med de frodige palmer og den ikoniske kuppel er Glyptotekets midtpunkt og vartegn. Men Vinterhaven er også museets grønne hjerte i mere end fysisk forstand.

I sin åbningstale den 27. juni 1906, beskrev Glyptotekets grundlægger, Carl Jacobsen, idéen med Vinterhaven som en nydelsesfuld og sanselig indgang til kunsten: “Jeg tænker mig, at det Grønne om Vinteren kan drage Folk herind, og naar de da ser paa Palmerne, falder der maaske ogsaa en Tanke af til Statuerne.”

Med sit væksthus skabte han en stemningsfuld indgang til museet, som ifølge Jacobsen netop heller ikke skulle være ”et Museum af den almindelige Art” men en oase for byens borgere. Derfor valgte han betegnelsen ”Glyptotek”, af græsk ”glyptos”, der betyder udskæring eller skulptur, og ”theke”, der er et sted, hvor noget er samlet eller opstillet.

Vinterhavens store kanariske daddelpalmer stammer i øvrigt fra Carl Jacobsens mor, Laura Jacobsen, som havde dem i sin vinterhave i Valby. Sammen med den øvrige frodighed af planter afspejler de det middelhavsklima, som mange af museets værker er skabt i.

Vinterhaven er ligesom den omliggende bygning mod Dantes Plads tegnet af arkitekten Vilhelm Dahlerup (1836-1907). Mens Dahlerups bygning blev indviet i 1897, kom den overdækkede vinterhave først til i 1906.

Kuplen var allerede med i de oprindelige planer – den gang som en stenkuppel. Men opførelsen af kuplen blev udsat, og det kom til at betyde, at kuplen, i stedet for sten, blev udført i jern og glas i stil med de væksthuse og udstillingspavilloner, som blev populære i slutningen af 1800-tallet og muliggjort med industrialismens jernstøberi.

Festsalen er centrum i Hack Kampmanns tilbygning, som blev indviet i 1906. Her ses det tydeligt, hvordan bygningen blev opført til de antikke samlinger, som Carl og Ottilia Jacobsen havde skænket museet i 1899.

Den klassiske arkitektur er skabt som en antik søjlegård i marmor og kan også minde om et romersk forum: En aflang plads, omgivet på tre sider af søjlegange med et tempel for enden. Mellem Festsalens søjler står romerske portrætstatuer af kejsere og borgere – netop den slags, man kunne se på et romersk forum.

Selvom statuerne stammer fra den romerske oldtid, er flere af dem sammensat af forskellige originaler, fordi Carl Jacobsen syntes det så for trist ud med hovedløse statuer i en festsal. I stedet ønskede han sig en sal ”hvor Statuerne vise sig i Festlighed og Harmoni, for at forskjønne Livet for de Levende.”

Fra tagterrassen over Henning Larsens bygning kan man se udover København og Glyptotekets sammensatte taglandskab. Her kan man få en fornemmelse af, hvordan de enkelte bygningsværker udgør et samlet hele med Dahlerups kuppel og tagryggene mod Dantes Plads, Kampmanns bygning med trinpyramiden og Festsalens glastag, og endelig Henning Larsens tilbygning, som er opført i en tidligere lysgård.

Henning Larsens bygning blev opført i 1996 til den moderne malerisamling. Umiddelbart er bygningen typisk for modernismens arkitektur, men samtidig sender bygningen også en hilsen til antikken.

Murene er pudset i marmorpuds, der giver overfladen en glat og skinnende karakter, og trappen er bygget i Carrara-marmor.

Den mest markante dekoration kommer næsten fra glastagets ribber, som kaster skygger på trapperummets vægge.