Fransk kunst 1870-1925

I udstillingen Fransk kunst 1870-1925 præsenteres hovedværker og skjulte perler fra Glyptotekets egen samling.

Gå på opdagelse i et udvalg fra Glyptotekets fornemme samling af værker af Paul Gauguin. Eller dyk ned i en lang række af andre hovedværker fra nogle af periodens væsentligste kunstnere såsom Paul Cézanne, Edgar Degas, Vincent van Gogh, Claude Monet og Berthe Morisot.

Gennem særligt oliemaleriet men også pastel og mindre skulptur i marmor, bronze og keramik, tegner udstillingen en mættet fortælling om periodens kunst, rig på variation, intensitet og opfindsomhed.

I 1874 besluttede en gruppe af parisiske kunstnere at udstille deres værker sammen i protest mod afvisningen fra det officielle udstillingssted, Salonen.

Gruppen fik senere navnet ’impressionisterne’ og talte kunstnere som Claude Monet, Berthe Morisot, Camille Pissarro og Pierre-Auguste Renoir.

Sammen repræsenterede de et helt nyt maleri, hvor lyset og farven blev de bærende elementer. De arbejdede ofte i det fri, der gav de bedste muligheder for at observere øjeblikkets flygtige lys, farve og bevægelse, hvad enten det var et landskab eller storbyens myldrende liv, der skulle gengives.

Stilen blev kendetegnet ved vibrerende, ublandede farvepigmenter i tykke lag og utraditionelle beskæringer.

I 1880’erne og 1890’ernes Europa opstod et virvar af kunstneriske retninger i dialog med og i opposition til impressionisterne.

Maleriet skulle ikke længere være en spejling af den sete verden og dens fænomener. Det skulle gøres til en selvstændig kunstart med sine helt egne og særlige udtryksmuligheder. Edgar Degas – og senere Paul Gauguin – var optaget af at gøre kunsten til andet og mere end en afbildning af det iagttagne.

Vincent van Goghs ekspressive brug af farver og oliemaling gjorde maleriet dramatisk til det yderste, mens Paul Cézanne gik mere intellektuelt til værks og udfordrede maleriets flade og volumen. Pierre Bonnard malede intime interiørscener med dristige beskæringer mens Henri de Toulouse-Lautrec og Pablo Picasso portrætterede et moderne storbyliv.

Det europæiske maleri gik i mange nye retninger og blev imødekommet af et kunstmarked i hastig forandring, hvor det konservative udstillingsforum Salonen i Paris ikke længere havde monopol på markedet eller den gode smag.

Ved Edgar Degas død fandt man mere end 150 voksfigurer i hans atelier. På nær skulpturen Lille danserinde, 14 år var disse voksfigurer aldrig tænkt som kunstværker. De var derimod øvelsesstykker, som Degas brugte til at studere kroppens bevægelse, balance og proportioner.

72 af figurerne blev støbt i bronze af kunstnerens efterkommere, og Glyptoteket er et af de få museer i verden, der ejer den komplette samling.

I udstillingen kan man opleve et udvalg af Degas´ balancerende ballerinaer, kvinder i færd med deres toilette og heste i galop eller hvile.

Siden 1949 har Edgar Degas´ skulptur Lille danserinde, 14 år været en del af Glyptotekets franske samling. Skulpturen var oprindeligt lavet i bemalet voks og udstillet med et tylskørt om livet, ægte menneskehår, silkebånd, sko af hør og overdel i bomuld. Først efter Degas´ død blev den støbt i bronze.

Indtil for nylig havde danserinden et gammelt falmet skørt om livet, der efterhånden var så skrøbeligt, at det måtte udskiftes. Der findes 25 udgaver af danserinden i verden, og sammenligner man skørterne, er de vidt forskellige.

Museet har valgt at rekonstruere sin version af skørtet ud fra den viden, der findes om skørtets udseende, da Degas udstillede det på den sjette impressionistudstilling i 1881.

På udstillingen kan du opleve danserindens nye skørt og komme helt tæt på konserveringsprocessen og forskningen bag.

Glyptoteket erhverver sit første grafiske værk af Paul Gauguin

Glyptoteket har tilføjet et sjældent værk til sin Gauguin-samling: et håndkoloreret litografi, der kun findes to af i verden. Det er museets første grafiske værk af den franske kunstner. Bag motivet - arbejdende sorte kvinder på Martinique - gemmer sig en fortælling om det franske kolonistyre og et romantiseret blik på kolonitidens forhold.

Med erhvervelsen af værket Græshopperne og myrerne – erindring fra Martinique (1889) åbner Glyptoteket et nyt kapitel i sin Gauguin-samling, som er en af verdens mest betydningsfulde. Samlingen har indtil nu bestået af knap 60 værker fordelt på maleri, keramik, træskærerarbejder og tegninger, men ikke grafik. Det nye værk repræsenterer dermed en mindre kendt side af Paul Gauguins (1848-1903) praksis.

Værket er et prøvetryk fra Gauguins første og eneste grafiske serie, Volpini Suite. Serien markerer et vendepunkt i kunstnerens karriere, hvor han udvikler sin karakteristiske stil: skyggeløs, dekorativ og med dristige beskæringer og tydelige konturer. Værket er vigtigt for Glyptotekets præsentation og formidling af Gauguins kunst, og viser kunstnerens store spændvidde. Det vil også være afsæt for ny forskning i kunstneren og perioden.

Idylliseret kolonialisme Græshopperne og myrerne – erindring fra Martinique er skabt med inspiration fra Gauguins ophold på den tidligere franske koloni Martinique i 1887, hvor han arbejdede som opsynshavende i en frugtplantage. Selvom slaveriet var afskaffet, fortsatte mange lokale med at arbejde under hårde vilkår – og netop de arbejdende kvinder skildres i dette værk.

Titlen henviser til Æsops fabel om græshoppen, der synger og danser sommeren væk, mens myrerne flittigt samler forråd til vinteren. Gauguin kan have brugt den som ramme for at iscenesætte kvinderne: de arbejdende som myrer, de hvilende som græshopper – men alle del af en romantiseret skildring.

Det nye værk kan opleves i udstillingen Gauguin og Kihara – Førstehåndsindtryk.

Værket er erhvervet med generøs støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden og Ny Carlsbergfondet.