Find Mennesket i marmor der, hvor du lytter til podcasts, så har du altid antikkens fascinerende fortællinger med på farten.
Glyptotekets podcast om antikken. Udkommer ugentligt.
Museets antikke skulpturer ser jo meget fredsommelige ud, som de står der i den samme positur, de har holdt i tusindvis af år.
Men lad dig ikke narre; bag det forstenede ydre venter et væld af vilde myter og mindst lige så vilde fortællinger.
Historiker Sander Funch og formidlingsansvarlig på Glyptoteket Kathrine Andersen tager dig i denne podcast med på en spændende og overraskende rejse om bag skulpturenes stillestående ydre.
For hvad fortæller en antik skulptur egentlig om det menneske, der skabte den – og om det menneske, den forestiller?
Hver episode af Mennesket i marmor tager udgangspunkt i én af Glyptotekets antikke skulpturer. De peger nemlig hver i sær ind i en verden, som både er vores egen kulturs ophav og samtidig radikalt fremmed.
Podcasten viger ikke tilbage for de sider af antikken, der kan virke ubehagelige i dag;
I den antikke verden kunne mennesker være ejendom. Vold og seksuel udnyttelse var grundlæggende samfundsvilkår. Guderne var ikke moralske forbilleder, men lunefulde, magtfulde skikkelser, der handlede ud fra begær, jalousi og hævn.
Det var en verden, hvor den stærke havde ret til at slå den svage ihjel, og hvor voldtægt og slaveri ikke var afvigelser, men en del af hverdagen.
Mennesket i marmor bevæger sig gennem nogle af antikkens mest ekstreme og foruroligende fortællinger: Herkules, der i guddommeligt vanvid myrder sin egen familie. Kejsere som Nero, der kastrerer deres elskere. Krigsherrer som Cæsar, der stolt kan oplyse, at de har solgt titusinder af mennesker som slaver på én dag.
Det er ting, der kan lyde chokerende, men det mest chokerende er faktisk, hvor centrale de var. Vold og ejerskab over andre mennesker står ikke i antikkens periferi. Det er mange måder selve motoren.
Samtidig er det samme verden, der skaber noget af det mest sublime, mennesket nogensinde har frembragt: skulpturer, arkitektur, filosofi, drama og mytologi, som stadig former vores forestillinger om, hvad det vil sige at være menneske.
Det er den verden, de antikke skulpturer kommer fra. Og det er den, Mennesket i marmor dykker dybt ned i, for dermed at skabe en større forståelse for, hvad de egentlig forestiller.
NB: Da Mennesket i marmor udfolder flere voldsomme historier, er podcasten ikke egnet for børn.
Hvad vil det egentlig sige at være en helt i antikken? Og hvorfor lever Herkules uden problemer videre som forbillede, selv efter mord, raseri og ødelæggelse?
I denne anden episode om Herkules bevæger vi os væk fra selve myten og ser nærmere på det religions- og kulturhistoriske verdensbillede, den udspringer af. Her undersøger vi, hvordan grækernes forhold til helte og guder adskiller sig markant fra moderne forestillinger om den retskafne, moralsk uangribelige helt.
I antikken fungerede religionen i høj grad som en beskrivelse af verden, ikke som en moralsk rettesnor. Helte som Herkules blev ikke beundret på trods af deres vold og overgreb, men netop med dem. Myterne rummer derfor et menneskesyn, der kan favne både styrke, raseri, begær og skyld – uden nødvendigvis at dømme.
Sander Funch er cand.mag. i historie og specialist i antikkens kultur. På Glyptoteket har han i en årrække formidlet oldtidens verden for publikum, og hans kombination af skarpt blik for detaljer, galgenhumor og sans for dramatik har gjort ham til en af museets mest markante fortællere. I Mennesket i marmor folder Sander antikkens historier ud i samtale med sin medvært Kathrine Andersen, formidlingsansvarlig på Glyptoteket.
