Lørdag den 26. marts 2022 åbner Glyptotekets anmelderroste særudstilling Paul Gauguin – Hvorfor er du vred? på Nationalgalerie, Staatliche Museen zu Berlin.
Den anmelderroste udstilling har allerede modtaget stor interesse fra tyske journalister og medier, og vi er glade for, at et endnu større og internationalt publikum nu kan få glæde af Glyptotekets samling af Gauguin-værker og udstilling.
Udstillingen belyser, hvordan Paul Gauguin tilhørte et større kolonialt og kulturhistorisk landskab, og peger samtidig på den betydning og arv, som Gauguins værker stadig har i dag. I udstillingen bliver Glyptotekets samling af den franske kunstners værker fra Tahiti sat i et nyt lys ved at lade værkerne spille sammen med historisk materiale fra både Gauguins fortid og hans samtid og ikke mindst med international samtidskunst.
Paul Gauguin – Hvorfor er du vred? blev vist på Glyptoteket fra efteråret 2020 til sommer 2021 og er kurateret af museumsinspektør Anna Kærsgaard Gregersen. Du kan læse mere om udstillingen her.
Alte Nationalgalerie i Berlin viser udstillingen fra 25. marts – 10. juli 2022. Du kan læse mere om udstillingen i Berlin her.
Om museet
Ny Carlsberg Glyptotek er stiftet af brygger Carl Jacobsen (1842-1914), en af 1800-tallets store industrimagnater og til dato den største danske kunstmæcen.
Presse
Kontaktoplysninger, fakta om Glyptoteket samt pressefotos- og meddelelser.
Udstillinger
Udstillingerne indeholder både kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.