Sart og sjældent set

I udstillingen kunne man opleve fine tegninger, skrøbelig gips og let nedbrydelige materialer som pap, grus og gummi, der sammen satte fokus på materialitet og sensibilitet. Udstillingen kunne ses i perioden 12. februar til 28. april 2019.

Glyptotekets samlinger rummer mange værker, der aldrig eller meget sjældent bliver vist på grund af deres skrøbelige tilstand. Disse værker befinder sig derfor næsten permanent på museets magasiner. Til denne udstilling havde vi fundet 40 værker frem, heriblandt værker af Louise Bourgeois, Astrid Noack, Auguste Rodin, Alberto Giacometti, Eugène Delacroix, Harald Giersing, Man Ray, Joan Mirò, C.W. Eckersberg og Friedensreich Hundertwasser.

Værkerne i Sart og sjældent set har ikke en stilistisk, historisk eller motivisk sammenhæng. I stedet bindes de sammen af deres skrøbelige og forgængelige tilstand. Værker på papir bliver kun udstillet i korte perioder på grund af lysfølsomhed. Skulpturer i gips er meget porøse og sensitive over for fugt, og gummi bliver langsomt nedbrudt i kontakt med ilt. Nogle af værkerne søger det intime udtryk med en lille tegning. Nogle er forberedende arbejde, inden værket udføres i stort format. Eller det kan være en bevidst strategi fra kunstnerens side at lave et let forgængeligt værk, der giver værket en helt anden tidslig dimension.

Et af værkerne i udstillingen var Eugène Delacroix' tegning af ærkeenglen Mikael. Tegningen er et forarbejde til loftsfreskoen i Chapelle des Saint-Anges i Saint Sulpice kirken, Paris.

I 2017 foretog konservator Niels Borring en omfattende restaurering af værket. Tegningen var knækket, revnet, og der manglende stumper af papir. Årsagen var, at papiret var meget syrenedbrudt, og det fremstod med en nærmest ”kikseagtig” struktur.

Først skulle de mange stykker samles som et puslespil. Derefter blev tegningen overført til et stykke japanpapir, der var præpereret med særligt klæbestof til at fæstne og stabilisere det gamle papir. Den gamle forsidesikring skulle også fjernes med ethanol, skalpel og pincet.

Revner blev herefter udfyldt med en «pasta» af papirfibre. Papirfibrene er varmet i forskellig grad og har taget farve efter, hvor lang tid de har været varmet op. Det har givet 7 forskellige nuancer af fibre: fra hvid, over cremehvid til lys brun, mørkere brun og mørkebrun.

Formålet med restaureringen var ikke at retouchere tegningen, men at udfylde manglende områder med nuancer af papirfibre. Dette tillader nu øjet en flydende overgang mellem tegningens streger og farvelag. Dermed kommer tegningen til at fremtræde mere hel.