Joaquín Sorolla (1863-1923) var mester i at fange solens stråler og refleksioner på vandets overflade, og han skabte livlige malerier fulde af bevægelse. Han var draget af lyset og den brede horisont langs kysten, hvorfor Sorollas værker ofte illustrerede strandscener, men også landskaber. Sorolla er blevet forbundet med impressionismen på grund af sin interesse for lys, men han kan også ses som en naturalist i sit forsøg på at gengive sine omgivelser så nøjagtigt som muligt med et minimum af forvrængning.
Sorolla er også berømt for sin evne til at indfange det, der rørte sig i samtiden, ved at skildre scener fra hverdagen. Foruden dette var han en yderst dygtig portrætmaler, der malede personer fra alle sociale lag lige fra fiskere til fremtrædende personer, aristokrater og den kongelige familie, men også hyppigt sine egne familiemedlemmer.
I Danmark vækker Sorolla stærke associationer til den danske kunstnerkoloni, Skagensmalerne, især til kunstneren P. S Krøyer. Sorolla og Krøyer er fra den samme periode og herhjemme omtales Sorolla endda som ”den spanske Krøyer”. Det gør han særligt på grund af deres fælles interesse for friluftsmaleriet, men også fordi de begge skabte atmosfæriske og lysfyldte malerier, der indfangede naturen, folkelivet og hverdagslivets scener: arbejdende fiskere, unge kvinder, som promenerer på stranden, skyggefulde haver og omskifteligt hav.