I forbindelse med udstillingen er der udgivet et katalog rigt på illustrationer. Kataloget kan købes i museumsbutikken.
Af Anna Minor (red.), Anna Manly (red.), Tine Bagh, Mathias Danbolt, Korana Deppmeyer, Maria Fabricius Hansen, Ulla Kjær, Troels Myrup Kristensen, Marina Prusac-Lindhagen, Amalie Skovmøller, Terne Thorsen og Sigrid Österlund Trane.
05.12. 2024 – 18.05. 2025
"Glyptotekets meget interessante udstilling om ikonoklasme."
"Glyptoteket viser på ny udstilling, hvordan statuer, mindesmærker og monumenter helt fra oldtiden er blevet bevidst ødelagt. Der er ikke noget nyt i at smide kongeportrættet i havnen."
"Det er dejligt med dette blik på museet selv som ikonoklastisk medaktør."
Hvad får aktivister til at angribe berømte kunstværker for at sætte fokus på klimakrisen? Og hvorfor væltes statuer, når magten skifter hænder?
Med særudstillingen Ikonoklasme – kunsten som kampplads fortæller Glyptoteket nu historien om menneskets stormfulde forhold til kunsten, og hvad der driver os til at ødelægge den.
I årtusinder har mennesker ikke kun rejst statuer men også væltet, ændret og ødelagt dem. For selvom monumenter ofte er lavet af langtidsholdbare materialer som marmor og bronze, så er de ideologier, personer og begivenheder, de hylder og opretholder, sjældent lige så varige. Ikonoklasme er ikke blot noget, der er foregået i oldtiden – kunsten er stadig en kampplads, hvor magtforhold og identiteter udfordres.
Ordet ikonoklasme kommer af det oldgræske (eikon) og en afledning af klaein (at bryde i stykker eller knuse), og beskriver den bevidste ødelæggelse af billeder, monumenter eller symboler.
Glyptotekets oldtidssamling rummer en hel del eksempler på arkæologiske genstande, der er blevet ødelagt med vilje. Mens nogle af ødelæggelserne har været motiveret af politiske magtskifter og religiøse omvæltninger, har andre været et produkt af økonomiske og praktiske forhold.
(Foto: David Stjernholm)
(Foto: David Stjernholm)
Den bevidste og til tider voldelige ødelæggelse af kunst og monumenter er dog ikke kun et historisk fænomen fra en fjern fortid. Ikonoklasme er mindst lige så aktuel i dag som i oldtiden. At vælte statuer og ødelægge monumenter bruges også i dag til at omskrive, udfordre og genforhandle de historier, vi fortæller om os selv.
Ikonoklasme – kunsten som kampplads præsenterer en bred vifte af værker fra Glyptotekets oldtidssamling, der bærer spor efter både politiske og religiøse omvæltninger.
Scenograf Mai Katsume og videokunstner Magnus Pind har sammen skabt et udstillingsunivers, der balancerer mellem nedbrydning og opbygning. Gennem video, lyd og scenografi bringes Glyptotekets oldtidssamling til live på nye måder og inviterer publikum til at reflektere over kunstens rolle i både fortidens og nutidens magtkampe.
Udstillingen suppleres af indlån fra Musei Vaticani, British Museum, Staatliche Museen zu Berlin, Antikensammlung, Musei Civici di Vicenza, Trustees of the Clayton Collection, English Heritage, Rheinisches Landesmuseum Trier og Statens Museum for Kunst.
Designkoncept og scenografi: Mai Katsume Designkoncept og videoværker: Magnus Pind
Vær venligst opmærksom på, at udstillingen indeholder blinkende lyseffekter og er uegnet for gæster med lyssensitive funktionsnedsættelser.
(Foto: David Stjernholm)
