Sommerkoncerter på Glyptoteket

Søndag den 2. august Kl. 12-13 Andeas Brantelid, Alexandra Conunova, Benjamin Schmid, Michael Germer, André Gaio Pereira, Adrien La Marca, Stine Hasbirk, Ingemar Brantelid Virtuose strygere i vilde oktetter

Hvad er bedre end en strygekvartet? To strygekvartetter, selvfølgelig! Selv om næsten alle de store klassiske komponister fra Haydn og frem har boltret sig i strygekvartetgenren, så har nogle få – bl.a. danske Niels W. Gade – også udforsket mulighederne i en besætning med dobbelt så mange musikere. Ved denne koncert på Glyptoteket har cellist Andreas Brantelid samlet et hold af internationale solister fra Moldova, Østrig, Portugal og Frankrig og dertil tre danske kolleger. Sammen spiller de kammermusik i den store skala.

Den kun 16-årige Felix Mendelssohn var allerede en rutineret komponist, da han skrev sin oktet som en gave til sin violinlærer Eduard Reitz. Rumænske George Enescu brugte halvandet år på sin store oktet, hvor han undervejs i arbejdet tvivlede på, om strukturen kunne bære: ”En ingeniør, der byggede sin første hængebro over en flod, kunne ikke føle mere angst, end jeg følte…”

Læs mere Søndag den 9. august Kl. 12-13 Eskær Trioen Mozart og den ukendte trio af Brahms?

I over 30 år har Eskær Trioen været en hjørnesten i dansk kammermusik. Med deres lange samarbejde og stærke kunstneriske fællesskab regnes de i dag for et af landets mest helstøbte ensembler.

Mozarts trioer har fulgt ensemblet helt fra begyndelsen. På programmet ved denne koncert er hans trio i B-dur – skrevet i Wien samme år som Figaros bryllup. Her hører man tydeligt Mozart placere sig selv som i centrum som pianist og bruge trioen til at slå sit navn fast i den østrigske hovedstads livlige musikmiljø.

I 1854 færdiggjorde Brahms den klavertrio i B-dur, som man i dag kalder hans første. Men han skrev samtidig til sin ven Schumann, at han allerede tidligere havde skrevet flere klavertrioer – og én af dem er muligvis en trio i A-dur, som dukkede op i en musiksamling i 1928 … uden signatur og håndskrevet af en ukendt nodekopist. Men er trioen virkelig et tidligt værk af Brahms – eller er den skrevet af f.eks. hans gode ven Albert Dietrich, som nogle musikforskere har foreslået? Det finder vi næppe nogensinde ud af. Men musikken – den fejler ikke noget. Lyt selv!

Læs mere Søndag den 16. august Kl. 12-13 Trio con Brio Copenhagen Traces of Shakespeare

Trio con Brio Copenhagen – bestående af Jens Elvekjær og søstrene Soo-Jin Hong og Soo-Kyung Hong – har nu i 25 år været landets bedste internationale ensemble på klavertrioens område. Fra begyndelsen af trioens karriere har Beethovens kammermusik været central i deres repertoire, ikke mindst den såkaldte spøgelsestrio, som har fået sit tilnavn efter den uhyggelige stemning i dens langsomme sats.

Den schweiziske komponist Frank Martin udnyttede på samme måde som Beethoven alle farver i de tre instrumenter, da han i 1925 virtuost vævede en håndfuld irske folkesange sammen til et farverigt tæppe af danseglad musik blandet med vemodig, keltisk længsel. Og dansen fortsætter i Trio con Brios eget arrangement af Prokofievs eminente balletmusik til Shakespeares udødelige kærlighedsdrama om de unge elskende fra Verona, som bare ikke må få hinanden.

Læs mere Søndag den 23. august Kl. 12-13 Christina Bjørkøe Kendte og ukendte perler

Per Nørgård døde sidste år, 92 år gammel, som sin generations mest betydningsfulde danske komponist. Han skrev ikke blot banebrydende symfonier, korværker og kammermusik – han stod også for musikken til Gabriel Axels Oscar-vindende film Babettes gæstebud og genbrugte meget af musikken i andre værker. Selv om Nørgård skrev klaverstykket Ferskenblomst med undertitlen Fjernøstlig blues tilbage i 1976, så blev det aldrig opført i komponistens egen levetid og er faktisk først uropført tidligere i år af netop Christina Bjørkøe.

Hvor Per Nørgård boltrede sig i mange genrer, skrev Frédéric Chopin aldrig et eneste værk, hvor hans eget instrument, klaveret, ikke var en del af lydbilledet. Christina Bjørkøe, som bl.a. har studeret på Juilliard School of Music i New York og nu er en af landets mest fremtrædende solister, viser os to sider af Chopin; den intime nattestemning i hans nocturner og hele det virtuose udtræk i det store koncertformat. Her i komponistens eget arrangement, hvor solisten ikke blot skal spille sin sædvanlige solostemme, men samtidig udgøre et helt orkester også.

Læs mere Søndag den 30. august Kl. 12-13 Novo Quartet Sene kvartetter af Haydn og Beethoven

Som navnet siger, er NOVO Quartet et af de nyere kammermusikensembler i Danmark – stiftet i 2018 – men de har allerede markeret sig internationalt med bl.a. toppriser ved konkurrencer i Genève, Heidelberg og Trondheim. Senest er de blevet udvalgt som BBC New Generation Artists 2025–27.

Her spiller de musik af to komponister, som blev fuldstændig afgørende for den moderne idé om strygekvartetten som fire individuelle musikere, der samarbejder om at skabe en helhed, der er større end de enkelte dele. Værkerne er begge skrevet sent i henholdsvis Haydns og Beethovens liv og på et tidspunkt, hvor deres status er solidt cementeret. Men selvom der kun er 27 år mellem de to kvartetter, så er der en verden til forskel; den 67-årige Haydn lever stadig i det 18. århundredes æstetik, mens den 56-årige Beethoven peger frem mod en ukendt fremtids musik.

Læs mere Søndag den 6. september Kl. 12-13 Trio Doré En buket af smukke sange

Kombinationen sopran, horn og harpe er ikke en af de gængse i kammermusikkens verden, men tre danske musikere på topniveau har dannet en trio med netop denne besætning. De to instrumentalister er begge medlemmer af DR Symfoniorkestret som henholdsvis solohornist og soloharpenist. Sammen med en af dansk musiklivs mest lovende unge sopraner – allerede med en international karriere ved siden af adskillige hovedpartier på Det Kongelige Teater – udforsker de her den særlige klangkombination, som hornet, harpen og sopranen giver.

Trioens repertoire spænder fra arrangementer af franske operaarier over lieder af tyske Robert Schumann og Richard Strauss til ny musik af engelske Judith Weir og græsk-svenske Athanasia Kotronia – og i mange tilfælde er det trioens egne medlemmer, der har arrangeret musikken for netop deres besætning.

Læs mere Søndag den 13. september Kl. 12-13 Jonas Lyskjær Frølund, Jonathan Swensen, Elias Holm Klarinettrioer af Brahms, Faure og Sørensen

I 1890 var Johannes Brahms 57 år gammel og mente selv, at han var udbrændt som komponist. Men så hørte han klarinettisten Richard Mühlfeldt spille, og det var så stor en oplevelse, at lysten til at komponere vendte tilbage. Allerede året efter skrev han sin trio for klarinet, cello og klaver.

Bent Sørensens Schattenlinie er en helt anden historie. Værket var ikke tænkt til klarinet, bratch og klaver fra starten, men voksede frem netop sådan ud fra én enkelt sats – den nuværende tredje. Her leger komponisten med idéen om en skyggelinje i musikken, som de tre musikere hele tiden søger hen imod. Titlen opstod, da komponisten i Hannover så en kunstinstallation med samme titel i en kirkeruin: en skyggelinje tegnet op.

Den franske komponist Gabriel Fauré skrev heller aldrig selv en trio for klarinet, cello og klaver, men violinstemmen i hans klavertrio i d-mol egner sig fortrinligt til klarinettens udtryksmuligheder. Her er den i hænderne på Jonas Frølund, som selv har studeret på Pariserkonservatoriet, hvor Fauré var direktør i en årrække. Frølund spiller her sammen med stjernecellisten Jonathan Swensen og den fremadstormende unge pianist Elias Holm – et klarinettrio-drømmehold!

Læs mere Søndag den 20. september Kl. 12-13 Arild Kvartetten Kvartetkunst af Beethoven og Debussy

Arild Kvartetten har gennem de seneste mere end 15 år markeret sig i dansk musikliv, ikke mindst for deres arbejde med Beethovens samlede strygekvartetter, og de har turneret i bl.a. Brasilien, Skotland, Tyskland, Finland, Tjekkiet, Grækenland og Sverige.

En anden berejst mand var Andrej Rasumovskij, som var russisk ambassadør i Wien i begyndelsen af 1800-tallet – han var greve, og han elskede musik. Rasumovskij bestilte tre strygekvartetter hos Beethoven specielt til byens nye fremragende kvartet, og det inspirerede Beethoven til at skrive endnu mere udfordrende for strygekvartet, end han nogensinde havde gjort. Mod slutningen af det 19. århundrede skrev den franske komponist Claude Debussy sin første strygekvartet – også til én af sin tids mest fremtrædende kvartetter med violinisten og komponisten Eugène Ysaÿe som primarius. Resultatet blev et værk, der på samme måde som Beethovens også rykkede genren længere ud i tonalitetens og udtrykkets hjørner.

Læs mere Søndag den 27. september Kl. 12-13 Ettore Causa, Boris Berman Vibrant Viola

Hvad gør man, hvis man spiller et instrument, som slet ikke har det samme solorepertoire som f.eks. klaveret eller violinen? Man låner naturligvis velegnet musik oprindeligt skrevet for andre instrumenter. Den italienskfødte bratschist Ettore Causa er en internationalt efterspurgt solist og kammermusiker – og her spiller han sammen med den russisk-amerikanske pianist Boris Berman, som er kendt ikke mindst for sine anmelderroste cd-indspilninger. Begge musikere underviser desuden ved det prestigefulde Yale school of Music i USA. Schubert skrev i 1824 en sonate for en splinterny opfindelse, et seksstrenget strygeinstrument, som næsten ingen spiller på i dag; men det ville jo være synd, hvis en af Schubert smukkeste sonater aldrig blev spillet, så heldigvis er hans sonate for arpeggione i dag et standardværk for både cellister, fløjtenister – og bratschister. Sjostakovitj’ bratschsonate sonate er til gengæld et originalt værk skrevet for bratsch og klaver – hans allersidste komposition, skrevet kun få uger før komponistens død i 1975.

Læs mere