Torsdag den 5. november kl. 17-22

Hvad fortæller dit tøj om, hvem du er? Hvordan signalerer man magt, status og tilhørsforhold gennem sin påklædning? Og hvor forskellige er vores egne moderegler egentlig fra dem, der gjaldt i Romerriget?
Med afsæt i udstillingen Magt og mode i Romerriget undersøger vi, hvordan tøj, smykker, farver, frisurer og dufte gennem tiden har været langt mere end pynt. De har været måder at iscenesætte sig selv på, markere sociale hierarkier og vise, hvem man er – eller gerne vil være.
Som altid kan du komme godt fra start med en gratis velkomstøl fra Carlsberg, og aftenen igennem kan du købe snacks og aftensmad.
17:00-17.30 Velkomstøl eller alkoholfri drik fra Carlsberg Vinterhaven
17.00-21.00 Værksted. Lav din egen kejserkrans Gå i kejserens fodspor, og lav din egen ruskuskrans inspireret af antikkens laurbærkranse sammen med STILK Copenhagen. Vi sørger for materialer og guider dig godt på vej. Bemærk, at der er et begrænset antal. Mødested loggiaen. 17.00, 17.45, 18.30 (ENG), 19.30 og 20.15 Introduktion til udstilling. Magt og mode i Romerriget Få en introduktion til den nyåbnede udstilling om, hvordan draperinger, farver og frisurer, rummer en stærk fortælling om epokens skønhedsidealer og deres politiske betydning. En fortælling om selviscenesættelse og en visuel kommunikation mellem magten og folket. Mødested loggiaen. Varighed 15 min
17.15, 18.00, 18.45, 19.45 (ENG) og 20.30 Værkfordybelse. Fra arsenik til gudindeskønhed I Romerriget var skønhed ikke blot en privat sag – den var social, politisk og nøje reguleret. Fra den kostbare purpurfarve udvundet af havsnegle til blegende creme lavet af arsenik og krokodillemøg. Alt dette brugte romerne for at fremhæve deres skønhed og tiltrækningskraft. Hør om deres skønhedstendenser, og hvordan idealer, krop og hierarki hang uløseligt sammen. Mødested loggian. Varighed 15 min.
17.15, 18.00, 18.45, 19.45 og 20.30 (ENG) Værkfordybelse. Parisermode i impressionismen Fra korsetter og fine kjoler til praktisk arbejdstøj: I impressionismens Paris var tøj langt mere end mode – det kunne signalere klasse, køn, arbejde og identitet. Vi dykker ned i Berthe Morisots Ammen og Henri de Toulouse-Lautrecs portræt af Suzanne Valadon og ser på, hvad kvindernes påklædning afslører. Mødested Informationen. Varighed 15 min.
17.30, 18.15 (ENG), 19.15, 20.00 og 20.45 Værkfordybelse. Parykker, power og ægyptisk glamour Hvorfor gik de gamle egyptere med paryk – og hvad signalerede frisuren om den, der bar den? I oldtidens Egypten var hår ikke bare hår. Parykker var både fashion statement, statussymbol og skønhedstrick, der kunne signalere alt fra rigdom og magt til guddommelig glamour. Kom tæt på de ægyptiske frisurer, deres overraskende funktioner og de skønhedsidealer, der satte standarden for looket ved Nilens bredder. Mødested Informationen. Varighed 15 min. Bemærk, at der er først til mølle-princip ved omvisningerne, så kom gerne i god tid.
Kl. 17.45 (ENG), 18.45, 19.45 og 20.45 Introduktion. Toga pop-up Oplev historien om den ikoniske romerske toga, og kom helt tæt på antikkens klædedragt, når historiker og podcastvært Sander Funch og arkæolog Sandi Rizvic fortæller om togaens betydning og viser, hvordan den bindes og draperes. Mødested: Sal 12. Varighed 15 min.
17.30, 18.30, og 20.30 Musik. DKDM x Glyptoteket. Når barokken møder antikken Oplev sopran Mari Aschehoug og lutspiller Nichlas Overgaard i en intim koncert, hvor barokkens musikalske univers møder antikkens fascination af status, identitet og iscenesættelse. Med værker af Monteverdi, Caccini, Charpentier og Dowland – heriblandt Laudate Dominum og Dalla porta d’oriente – udforsker duoen, hvordan stemme og musik kan iscenesætte følelser, karakter og social position. Sal 42 . Varighed 15 min. 18.00 Oplæg. Magtens farver Farver var magt i antikken. Langt fra alle havde adgang til dem, og den eksklusive purpurfarve var forbeholdt Romerrigets magtelite. I dette oplæg introducerer kurator Cecilie Brøns udstillingen Magt og mode i Romerriget og fortæller, hvordan farver blev brugt til at signalere rang, rigdom, identitet og tilhørsforhold. Undervejs fortæller hun om udvinding af kostbare farvepigmenter og produktion af eksklusive tekstiler i antikken og drager paralleller og kontraster til modens magtsprog i dag. Festsalen. Varighed 25 min. 19.00 Samtale. Fra antikkens dufte til moderne beauty Hvordan duftede magten i Romerriget? Og hvad kan antikkens parfumer fortælle os om skønhed, identitet og begær i dag? Udstillingskurator Cecilie Brøns og Mette Skjærbæk, stifter af Karmameju Skincare, tager os med fra antikkens duftunivers til moderne beauty, mens forfatter Leonora Christina Skov udforsker duftens særlige evne til at vække minder, skabe stemninger og fortælle historier. Samtalen modereres af Chris Pedersen, vært på Popsmart på P1. Festsalen. Varighed 30 min. 20.00 Samtale. Magtens uniformer Påklædning er magtfuld kommunikation. Mød designer Soeren Le Schmidt, der skabte Dronning Marys kjole til tronskiftet i 2024, og lektor Else Skjold fra Det Kongelige Akademi i en samtale om, hvordan tøj bruges til at signalere autoritet, identitet og status. Fra politikere i mørke jakkesæt til tech-milliardærer i kondisko og influencers i designertøj bruger alle tøj som virkemiddel. Det handler ikke kun om at se godt ud, men om at afspejle en person, en rolle og en situation. I samtalen modereret af modeekspert og journalist Chris Pedersen ser vi nærmere på de koder, der former magtens garderober fra antikken til i dag. Festsalen. Varighed 45 min. 21.00 Koncert. Soleima Oplev Soleima – en kompromisløs kunstner med sin helt egen identitet, markante vokal og rå attitude – indtage Vinterhaven med et musikalsk udtryk, der ikke lader sig sætte i bås. Vinterhaven. 21.30 Godnatøl Efter koncerten kan du lade aftenens mange indtryk synke ind over en gratis øl fra Carlsberg. Bliv lidt endnu, nyd en sidste drink, og lad aftenen langsomt runde af.
22:00 Tak for i aften!
Mad og drikkevarer må ikke nydes i udstillingssalene.
På udvalgte torsdage slår Glyptoteket dørene op for Slow – et aftenkoncept med kunst, talks, musik og omvisninger. Hver gang med et nyt tema hentet i kunstens dybeste lag.
Mange kender Glyptoteket som et rum for fordybelse og eftertænksomhed. Den oplevelse forstærkes, når Glyptoteket på særlige aftener blænder op for et program, der går helt tæt på kunsten og dens nok væsentligste kvalitet: invitationen til fordybelse.

Glæd jer også til mad og drikke inspireret af udstillingen:
I caféen: Vegetarisk romersk cassoulet med bønner, grønt, parmesancrumble og -dust – 150 kr.
Tilvalg: Plukket, confiteret kylling – 40 kr.
I Vinterhaven: Arancini med rosa peber- og pecorinocreme – 60 kr.
Drikkevarer: Der vil også være mulighed for at købe lidt at drikke i Vinterhaven.

Spis middagen i Picnic (foto fra tidligere menu)
Det koster almindelig entré at deltage i Slow. Vi anbefaler, at du booker din billet online på forhånd – så springer du køen over og sparer 10 % på prisen.
Årskortholder: fri entré Voksen: 135 kr. (i døren 150 kr.) Under 27/studerende med gyldigt studiekort: 108 kr. (i døren 120 kr.) Under 18 år: fri entré
Billetten inkluderer entré til museet hele dagen. Billetter købes her. Billetter refunderes ikke, men må gerne gives videre.
Køb årskort og opnå rabat på mange andre arrangementer samt i Glyptotekets butik og café. Læs mere her.
På dagen kan du vise din billet og få tilsvarende rabat, hvis du køber et årskort. Henvend dig i museets billetsalg for at høre mere.
For info om tilgængelighed med kørestol, ledsagerordning osv. læs mere her.
Tilmeld dig Glyptotekets nyhedsbrev her.

