I samtale med filmanmelder og journalist på Troldspejlet, Ida Rud, fortæller oversætter Marcel Lysgaard Lech om Odysseus’ legendariske hjemrejse og om, hvorfor fortællingen stadig fascinerer næsten 3000 år efter, den blev skrevet.
Med afsæt i sin nyoversættelse giver Marcel Lysgaard Lech indblik i værkets sprog, mytologi og historiske kontekst, mens Ida Rud perspektiverer Odysseen som en urfortælling, der stadig præger litteratur, film, computerspil og populærkultur – senest i Christopher Nolans filmatisering.
Du kan også blive klogere på, hvad en kyklop egentlig er, hvordan mænd bliver forvandlet til svin, og hvorfor man aldrig bør holde fest i en andens hjem.