Museet gemmer på en samling af 34 dyreskulpturer af den franske kunstner Antoine-Louis Barye (1795-1875), og i udstillingen Dyrenes Indtog vises de i ny præsentation. Med Barye og de såkaldte animaliers gjorde dyrene deres indtog som selvstændigt motiv i 1800-tallets kunst – ikke længere portrætteret som symboler eller baggrund for mennesket, men som individer med egen karakter og udtryk.
På omvisningen ser vi nærmere på 1800-tallets dyrefacination, og trækker tråde til periodens nye naturvidenskabelige teorier, den zoologiske have i Paris, det gryende industrilandbrug og Frankrigs imperiale ekspansion.
Kom med på omvisningen:
Søndag den 20. september kl. 14
Søndag den 22. november kl. 14