Undervisning – STX, HF og VUC – Billedkunst

På 'At kuratere en samling' bruger vi Glyptotekets store samling som udstillingscase. Her kan man finde alt fra mumier fra oldtidens Ægypten til nyskabende skulpturer fra begyndelsen af det 20. årh. Kunstværker og genstande, som er udstillet på samme museum, men på vidt forskellige måder.
På forløbet skal eleverne undersøge valg og fravalg i udstillingsprocessen. Vi skal tale om forskellige kommunikationsstrategier, udstillingsprincipper og paratekster. Vi undersøger også, hvad der skal til for at gøre en udstillingstekst vedkommende og relevant.
Når du booker forløbet online, må du meget gerne notere, om klassen har arbejdet med museologi og kuratering på forhånd.
Hvis du vil forberede eleverne på museumsbesøget og få ideer til, hvordan I kan arbejde videre efter besøget, kan du få mere information i lærervejledningen. Lærervejledningen kan downloades længere nede på siden.
Fag
Billedkunst.
Målgruppe
STX, HF og VUC.
Varighed
1,5 time.
Antal
Maks. 30 elever.
Pris
650 kr.
Book dit forløb her på hjemmesiden min. 7 dage før den ønskede dato. Du kan vælge at betale med EAN nr. eller kreditkort. Betalingen sker først efter undervisningen er slut, men skal oplyses ved booking.

Forberedelse


Vær med til at passe på vores skulpturer og malerier. Du kan downloade vores retningslinjer her.

Find det helt rigtige forløb for dig og din klasse.

Vi tilbyder en række undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i Glyptotekets samlinger, og som er skræddersyet til klassetrin og fag.

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få informationer om kommende udstillinger, forløb og andre tilbud til skoler og daginstitutioner.
Tilmeld