Udeskole: Krop og drama
4.-6. klasse – Dansk, billedkunst og historie

Et udendørsforløb om skulptur, krop og drama i Ørstedsparken.
I Ørstedsparken ved Nørreport Station i København findes mange antikke skulpturer skænket af Albertinalegatet, som er stiftet af Glyptotekets grundlægger, brygger Carl Jacobsen.
På 'Udeskole: Krop og drama' skal vi vække skulpturerne “Bryderne” og “Sliberen” til live. Ved hjælp af dramapædagogiske øvelser prøver vi med egen krop, sanser og fantasi at leve os ind i den enkelte skulpturs væsen, liv og følelser. Underviseren vil løbende bidrage med spændende historier om kunsten, græske myter og antikkens kampsport.
Forløbet kan særligt bruges i dansk, men kan også bruges i historie og billedkunst eller som en anderledes og sjov klasseoplevelse i det fri.
Når du booker forløbet online, må du meget gerne notere, i hvilken sammenhæng klassen kommer.
OBS: Klassen mødes med museumsunderviseren ved indgangen til Ørstedsparken ved Jarmers Plads. Forløbet er udelukkende udendørs og inkluderer ikke et besøg på Glyptoteket.
OBS: Forløbet kan bookes fra 1. april – 1. november af hensyn til årstider og vejr. Tag tøj på efter vejret. Forløbet kan aflyses af museet i tilfælde af farligt vejr, men gennemføres ellers uanset regn og temperatur. Hvis klassen ønsker at aflyse kontaktes booking@glyptoteket.dk.
Praktisk information
Fag
Dansk, billedkunst, historie, klassetur.
Målgruppe
4.-6. klasse.
Varighed
45-60 minutter.
Antal
Maks. 30 elever.
Pris
650 kr.
Book dit forløb her på hjemmesiden min 7 dage før den ønskede dato. Du kan vælge at betale med EAN nr. eller kreditkort. Betalingen sker først efter undervisningen er slut, men skal oplyses ved booking.

Forberedelse
Download materialer til forløbet

Glyptotekets retningslinjer
Vær med til at passe på vores skulpturer og malerier. Du kan downloade vores retningslinjer her.
Glyptoteket tilbyder undervisning til alle aldersgrupper og klassetrin

Glyptoteket tilbyder undervisningsforløb og omvisninger målrettet forskellige fag og klassetrin.

Find det helt rigtige forløb for dig og din klasse.

Nyhedsbrev for skoler og institutioner
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få informationer om kommende udstillinger, forløb og andre tilbud til skoler og daginstitutioner.
Tilmeld