På omvisningen fordyber vi os i Glyptotekets samling af franske mesterværker fra 1800-tallet.
Glæd jer til at opleve udvalgte værker fra Glyptotekets imponerende samling af franske mesterværker begået af det 19. århundredes største franske mestre som Delacroix, Daumier og Manet.
På denne omvisning ser vi nærmere på kunstnernes motivvalg og maleteknik og undersøger diversiteten i 1800-tallets franske malerkunst – fra nyklassicisme til romantik, realisme og modernisme.







