Undervisning – STX – Latin og Almen Sprogforståelse

'Historien om det latinske alfabet' er et undersøgende undervisningsforløb om romernes alfabet og sprog. Med udgangspunkt i Glyptotekets samlinger fra det gamle Ægypten og Romerriget følger vi skriftens årtusindlange historie frem mod det latinske sprog og alfabet. Undervejs indtager vi rollen som sprogforskere: Vi leder efter spor, aflæser mønstre, gætter og oversætter os gennem hieroglyffer og romerske gravinskriptioner.
Eleverne prøver kræfter med at kommunikere som de gamle ægyptere og oplever, hvordan ægyptiske hieroglyffer – et af verdens ældste skriftsystemer – er en fjern forfader til det alfabet vi bruger i dag. Sammen oversætter vi inskriptioner, som romerne skrev med deres egne hænder, og gennem tegn og skrift får vi et indblik i romersk kultur og samfund.
Forløbet henvender sig særligt til latin- og AP-hold, der ønsker at arbejde med sproghistorie og latin for at styrke elevernes analytiske færdigheder og sproglige kreativitet.
Når du booker forløbet online, må du meget gerne notere, hvad klassen har arbejdet med forud for besøget.
Fag
Latin og Almen Sprogforståelse
Målgruppe
STX
Varighed
1,5 time.
Antal
Maks. 30 elever.
Pris
650 kr.
Book dit forløb her på hjemmesiden min. 7 dage før den ønskede dato. Du kan vælge at betale med EAN nr. eller kreditkort. Betalingen sker først efter undervisningen er slut, men skal oplyses ved booking.

Forberedelse

Vær med til at passe på vores skulpturer og malerier. Du kan downloade vores retningslinjer her.

Find det helt rigtige forløb for dig og din klasse.

Vi tilbyder en række undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i Glyptotekets samlinger, og som er skræddersyet til klassetrin og fag.

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få informationer om kommende udstillinger, forløb og andre tilbud til skoler og daginstitutioner.
Tilmeld