Anne Marie Carl-Nielsen

Anmelderrost udstilling om Anne Marie Carl-Nielsen rejser fra Glyptoteket til Ribe

Lørdag den 19. marts åbnede særudstillingen om Danmarkshistoriens mest betydningsfulde kvindelige billedhugger, Anne Marie Carl-Nielsen (1863 – 1945) på Ribe Kunstmuseum. Inden da kunne udstillingen opleves på Glyptoteket, hvor den var både anmelderrost og velbesøgt.

I udstillingen inviteres du ind i kunstnerens værksted og kan stifte bekendtskab med den kompromisløse kvinde, der både var eftertragtet og anerkendt i sin samtid, men siden er blevet skrevet ud af historien.

Allerede som 12-årig begyndte Anne Marie Carl-Nielsen at modellere små figurer og dyr i smør og ler. Senere i livet blev hun den første kvindelige billedhugger i verden, der fik bestilling på at opføre en rytterstatue af en konge og bronzeporte til en domkirke; to af fagets mest prestigefyldte opgaver.

Udstillingen på Ribe kunstmuseum kan opleves fra 19. marts – 28. august 2022. Læs mere om udstillingen her.

Efter visningen i Ribe rejser udstillingen videre til Fuglsang Kunstmuseum, hvor den vises fra 23. september 2022 – 8. januar 2023.

Udstillingen er kurateret af Emilie Boe Bierlich og finansieret af Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat.

ANNE MARIE CARL-NIELSEN blev vist på Glyptoteket fra oktober 2021 til februar 2022. Læs mere om udstillingen på Glyptoteket her.

Anne Marie Carl-Nielsen på Glyptoteket

Glyptotekets udstilling om billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen

Anne Marie Carl-Nielsen skulptur

Om museet

Ny Carlsberg Glyptotek er stiftet af brygger Carl Jacobsen (1842-1914), en af 1800-tallets store industrimagnater og til dato den største danske kunstmæcen.

Presse

Kontaktoplysninger, fakta om Glyptoteket samt pressefotos- og meddelelser.

Udstillinger

Udstillingerne indeholder både kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.