Den antikke samling på Ny Carlsberg Glyptotek

Erhvervspraktik

Glyptoteket tilbyder skoleelever i 8., 9. og 10. klasse erhvervspraktikophold af en arbejdsuges varighed. Der er begrænset antal pladser for hver praktikperiode.

På Glyptoteket finder erhvervspraktikugen typisk sted i efteråret. Erhvervspraktikugen 2024 oplyses i uge 23, 2024.

Som erhvervspraktikant på Glyptoteket får du lov til at besøge og få indsigt i flere af Glyptotekets fagområder:

  • Inspektør- og kuratorarbejde
  • Kommunikation og marketing
  • Registrering
  • Konservering
  • Formidling og undervisning

Glyptotekets forventninger

For at komme i betragtning til en erhvervspraktikplads på Glyptoteket er det vigtigt, at:

  • Du er oprigtigt interesseret i Glyptoteket og ønsker at vide mere om, hvad der foregår ”bag kulisserne”.
  • Du er nysgerrig efter at lære mere og klar til at prøve nye ting.
  • Du kan lide at formidle, skrive, og løse og andre opgaver under praktikopholdet.
  • Du går i 8., 9. eller 10. klasse.
  • Du har tilladelse fra både dine forældre og din skole.
  • Du har en skriftlig anbefaling fra en af dine lærere, som du vedlægger i din ansøgning.

Ansøgning

Skriv en motiveret ansøgning, hvor du fortæller hvorfor du skal i praktik på Glyptoteket. Send din ansøgning til info@glyptoteket.dk. Der er ansøgningsfrist 6 uger før den planlagte praktikuge. Du vil få svar på din ansøgning senest 4 uger før praktikperiodens begyndelse.

Såfremt du tildeles en plads, skal din vejleder udfylde og sende din praktikseddel til Glyptoteket. Vi skal have denne tilsendt senest en uge før praktikstart. I modsat fald mister du din plads.

Bemærk!

Da vi har mange ansøgere, kan man kun komme i erhvervspraktik én gang på Glyptoteket.

Glyptoteket kan blive tvunget til at ændre eller aflyse aftalte praktikperioder, hvis ekstraordinære situationer gør det nødvendigt.

Transport til og fra Glyptoteket er dit eget/dine forældres ansvar. Vi kan desværre ikke hjælpe med at arrangere overnatninger under opholdet, hvis det skulle være nødvendigt.

Organisationen

På denne side kan du læse om organisationens opbygning samt finde kontaktoplysninger på Glyptotekets medarbejdere.

Samlingerne

Samlingerne rummer over 10.000 kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder stadig nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.

Historie

Ny Carlsberg Glyptotek er stiftet af brygger Carl Jacobsen (1842-1914), en af 1800-tallets store industrimagnater og til dato den største danske kunstmæcen.