Årskort til Glyptoteket

Brug Glyptoteket som din egen oase

Med årskort til Glyptoteket får du adgang til Glyptotekets fantastiske samling, skiftende særudstillinger og storslåede arkitektur. Årskortet giver fri adgang til omvisninger, særpris til arrangementer og adgang til eksklusive oplevelser og tilbud kun for årskortholdere. Derudover får du altid 10 % rabat i museumsbutikken og museets café Picnic. Du skal blot besøge museet tre gange på et år, før årskortet er tjent hjem.

Køb et årskort før den 15. december 2020 og få 3 måneder ekstra til samme pris (se priser nedenfor).

 

Årskortpriser

 

Årskort 1 person

Pris: 275 DKK. Køb årskort 1 person her.

Årskort + 1 gæst

Pris: 445 DKK. Køb årskort +1 gæst her.

Årskort under 27/studerende

Pris: 150 DKK. Køb årskort under 27/studerende her.

Køb dit årskort her eller i Glyptotekets museumsbutik. Der er gratis entré, når man blot skal i butikken.

 

Gode grunde til at købe årskort:

1. Du får fri adgang til et stærkt særudstillingsprogram, der omfatter både skulptur, maleri, historisk materiale og samtidskunst. 2021 byder på hele fem særudstillinger: Tal R’s nye bronzeskulpturer og gipser, Gauguins farvestrålende malerier i samspil med historisk materiale og værker af internationale samtidskunstnere, Rodins vidunderlige skulptureksperimenter, en udstilling om den ægyptiske dæmongud Bes og værker af Danmarks største kvindelige billedhugger Anne Marie Carl Nielsen – og der er mere i støbeskeen! Læs om udstillingerne her.

2. Du får særpris til ca. 80 livearrangementer i et varieret program med koncerter, teater, torsdagsbar, madevents, debat, litteratursamtaler, børneaktiviteter. Følg med i kalenderen her.

3. Du får fri adgang til Nordens største antiksamling med 6.000 års kunst. Her er arkitektur i verdensklasse, marmor og palmer ad libitum og plads til fordybelse og højt til loftet.

4. Du kan komme gratis med på omvisninger hver søndag. Bliv klogere på kunsten, når vi dykker ned i skiftende temaer, tendenser og perioder i kunsten. Følg med i kalenderen her.

5. Du får 10% rabat i museumsbutikken. Her kan du bl.a. finde smukke kunstplakater, bøger og figurer til hjemmet, og malebøger, puslespil og fantastiske fortællinger til de mindste. Der er altid gode bud på den perfekte værtindegave, adventsgave eller selvforkælelse. Rabatten gælder selvfølgelig både, når du køber i butikken på museet og online. Se et udvalg fra museumsbutikken her.

6. Du får 10 % rabat i museets café, Picnic. Nyd Vinterhavens stemning, mens du får serveret hjemmeristet kaffe, lækker frokost, udsøgt kage eller et glas vin i museumscaféen – altid af kvalitetsråvarer fra lokale leverandører. Picnic er oplagt til en date, en venindetur, et familiebesøg og en business lunch. Læs om museumscaféen Picnic her.

7. Du kan komme så ofte og så længe, det passer dig, og springe køen over ved selv at scanne dit årskort ved indgangen.

 

Det sker på Glyptoteket:

Kom med til spændende og lærerige arrangementer, der tilbyder nye vinkler på kunsten og trækker tråde mellem fortid og nutid. På Glyptoteket kan du i årets løb opleve et stort udvalg af events, der spænder over alt fra torsdagsbar på tagterrassen, klassiske koncerter, middage ved Vinterhaven, udstillingsåbninger, teaterforestillinger, samtalearrangementer i Festsalen, søndagsomvisninger og meget mere. Du kan se alle Glyptotekets arrangementer her.

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet:

Hold dig orienteret og få det optimale ud af dit årskort gennem Glyptotekets månedlige nyhedsbrev, som du kan tilmelde dig her.

 

Udstillinger

Udstillingerne indeholder både kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.

Museumscaféen Picnic

Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.

Kalender

Se alle de spændende aktiviteter og arrangementer, som Glyptoteket byder på i årets løb.