Køn og seksualitet i antikken

/ Billedkunst, Dansk, Oldtidskundskab

På denne omvisning kaster vi et nutidigt blik på et udvalg af Glyptotekets antikke skulpturer og deres fortællinger. 

Bliv klogere på hvilken rolle ‘køn’ og ‘seksualitet’ spillede for både guder og dødelige i antikken, når vi dykker ned i de interessante – og ofte tvetydige – kønsroller og seksuelle orienteringer, der kendetegnede mange af antikkens mytologiske personer. 

Målgrupper: stx, hf, vuc
Fag: oldtidskundskab, dansk og billedkunst
Pris: 650 kr.
Varighed: 60 min.

Forløbet skal bestilles senest 14 dage i forvejen.

Du kan vælge at betale med EAN nr. eller kreditkort. Betalingen sker først efter undervisningen er slut, men skal oplyses ved booking.

Tilmeld dig Glyptotekets nyhedsbrev for skoler og institutioner, og vær blandt de første til at få besked om gratis forløb på museet, undervisning i nye særudstillinger og meget mere. Tilmeld dig her.

Omvisning eller undervisningsforløb? 

Glyptoteket tilbyder både undervisningsforløb (1,5 time) og omvisninger (1 time) til ungdomsuddannelser. Undervisningsforløb er tilrettelagt med dialog, variation og praktiske øvelser for øje og varetages af en museumsunderviser. På omvisninger formidles værker og genstande på mere klassisk vis, hvor en omviser med sin ekspertviden inden for et specifik fagligt felt fortæller om Glyptotekets værker og genstande. Omvisninger kan bookes til en særlig skolepris 650 kr. 

Stor oplevelse – stort ansvar
Et besøg på Glyptoteket er en stor oplevelse. Som lærer eller pædagog skal du dog være opmærksom på, at de fleste kunstværker på Glyptoteket står frit og let kan beskadiges ved berøring. Derfor har du og din gruppe et stort ansvar, når I bevæger jer rundt. Download vores retningslinjer her.

Book omvisning