Udstillingsåbning. Kai Nielsen – Født af hverdagen

Udstillingsåbning. Kai Nielsen – Født af hverdagen

/ 30. maj 2024
kl. 17 - 21

Kom og vær med, når vi åbner særudstillingen ’Kai Nielsen – Født af hverdagen’ og fejrer den med interview, taler og en gratis øl. 

Udstillingsåbning. Kai Nielsen – Født af hverdagen

Om udstillingen
Som gæst på Glyptoteket bliver du budt velkommen af Vandmoderen, der med sin centrale placering i Vinterhaven er et ikonisk og afholdt værk for museet. Skulpturen er skabt til Glyptoteket af den danske billedhugger Kai Nielsen (1882-1924), hvis værker nu er omdrejningspunkt for et fælles udstillingsprojekt mellem Faaborg Museum og Glyptoteket – to særudstillinger, som vises parallelt på de to museer. 

 Trods Vandmoderens popularitet, er Kai Nielsen for de fleste en ukendt kunstner, selvom en stor del af hans værker er placeret i offentlige rum som bl.a. på Blågårds Plads på Nørrebro i København. Mange kender ham måske bedst for de små figurer og statuetter, han formgav for Bing & Grøndahl, Kähler og Dansk Kunsthandel, og som stadig findes i mange private hjem. 

Kai Nielsens figurer er umiddelbart genkendelige, men rummer samtidig referencer fra kunsthistorien og behandler mytologiske emner. Med Glyptotekets samling af antik, fransk og dansk skulptur kan der trækkes linjer til den klassiske europæiske skulpturarv. 

Fra 9. juni 2024 – 5. januar 2025 viser Faaborg Museum ligeledes en særudstilling om Kai Nielsen. Det fælles udstillingsprojekt præsenterer værker fra Glyptoteket og Faaborg Museums egne samlinger samt indlån fra private og museer. 

Læs mere om Glyptotekets udstilling her. Den kan opleves fra 30. maj 2024 til 5. januar 2025. 

Særligt for årskortholdere
Årskortholdere inviteres til smugkig i særudstillingen inden den officielle åbning. Du skal ikke tilmelde dig, men blot vise dit årskort for at få adgang. 

Program
14.00-16.00 Smugkig for årskortholdere i særudstillingen
16.00 Udstillingen åbner
17.00 Øl og vand i Festsalen
Åbningstale ved direktør Gertrud Hvidberg-Hansen
Interview med udstillingens kurator, Anna Manly, v/udstillings- og formidlingschef Stinna Toft 

Pris og billet
I anledning af udstillingsåbningen er der gratis entré til museet fra kl. 16.00.
I Picnic kan du spise dejlig aftensmad eller nyde et glas. Info om menu og bordreservation her.

Tilgængelighed
For info om tilgængelighed med kørestol, ledsagerordning osv. læs mere her. 

Tak for generøs støtte til udstillingen
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Ny Carlsbergfondet, Novo Nordisk Fonden, C.L. Davids Fond og Samling, Den Faberske Fond, Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, Axel Muusfeldts Fond, Hoffmann og Husmans Fond, Oda og Hans Svenningsens Fond, Toyota-Fonden, Arne V. Schleschs Fond, Gottfred og Gerda Eickhoffs Fond, Lillian og Dan Finks Fond, Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat og Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde 

Tilmeld dig Glyptotekets nyhedsbrev her. 

Udstillinger

Udstillingerne indeholder både kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.

Årskort

Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.

Museumscaféen Picnic

Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.