Glyptotekets sommerkoncerter 2024

Traumlied: Marianna Shirinyan

/ 04. august 2024
kl. 12 - 13

Glyptotekets sommerkoncerter præsenterer endnu engang verdensklassemusikere blandt romerske guder og helte i museets stemningsfulde Festsal.

Billetter købes via Billetto her.

Glyptotekets sommerkoncerter 2024

Første koncert i årets sommerkoncertprogram præsenterer dansk-armenske Marianna Shirinyan, som er en virtuos og eftertragtet pianist både herhjemme og i Europa. Hun beriger altid publikum med sit klaverspil, og til denne koncert inviterer hun publikum med på en drømmende rejse.

Hos Ravel forfører en vandnymfe beskueren med sin sang, en krop svajer fra galgen og en alf myldrer rundt i natten. Abrahamsen beskriver sine klaverstudier som psykoanalyser af klaverets sjæl, der her mindes den tyske romantik. To Impromptus af Schubert bringer så forskellige udtryk med sig, som strømmende kaskader af liv og stille reflektion. Scriabins korte klaverstykker er finurlige og byder på originale, harmoniske farver og teksturer. Til sidst byder Chopins ballade på konstant skiftende indtryk fra eftertænksomhed til ekstase.

Musiker
Marianna Shirinyan, klaver

—-

Maurice Ravel (1875-1937): Gaspard de la Nuit. Trois poèmes pour piano d’après Aloysius Bertrand (1908)
Ondine
Le Gibet
Scarbo

Hans Abrahamsen (1952- ): Studier for klaver (1983-84)
Traumlied
Sturm
Arabeske

Franz Schubert (1797-1828): Impromptu op. 90, nr. 2 i Es-dur (1827)

Alexander Scriabin (1872-1915): Trois Morceaux, op. 45 (1904)
Feuillet d’album
Poème fantasque
Prélude

Franz Schubert (1797-1828): Impromptu op. 90, nr. 3 i Ges-dur (1827)

Frédéric Chopin (1810-1847): Ballade nr. 4 i f-mol, op. 52 (1842)

Foto: Nikolaj Lund

Pris og billetter
Billetten inkluderer entré til Glyptoteket hele dagen, så du kan opleve museets samlinger ifm. koncerten. I Picnic kan du spise dejlig frokost eller nyde et glas. Info om menu og bordreservation her.

Årskortholder: 160 kr.
Voksen: 200 kr.
Under 27 år/studerende: 160 kr.
Under 18 år: 130 kr.

Billetter købes via Billetto her.

Billet giver adgang til hele Glyptoteket på dagen.
Billetter refunderes ikke, men må gerne gives videre. Billetter kan ikke ombyttes til en anden dato/koncert.

Køb dit årskort her og få fri entré til Glyptotekets udstillinger og rabat på arrangementer, i museumsbutik og -café.

For info om tilgængelighed med kørestol, ledsagerordning osv. læs mere her.

Tilmeld dig Glyptotekets nyhedsbrev her.

Om Glyptotekets sommerkoncerter
Glyptotekets sommerkoncerter kan opleves hver søndag i august og september kl. 12-13. Bag det stjernespækkede program står 1.koncertmester fra Danmarks Underholdningsorkester og kammermusiker, Julie Eskær og solocellist i Det Kgl. Kapel, Ingemar Brantelid, og festivalen afholdes i år for 45. gang.

Se det komplette program for Sommerkoncerterne.

Tak
Solistforeningen af 1921, Dansk Solistforbund, Augustinus Fonden, Wilhelm Hansen og Knud Højgaards Fond. Programnoter af Marie-Louise Zervides.

Udstillinger

Udstillingerne indeholder både kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.

Årskort

Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.

Museumscaféen Picnic

Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.