Glyptotekets grundlægger, Carl Jacobsen (1842-1914), er kendt som bryggerimagnat, mæcen og lidenskabelig kunstsamler. Han samlede skulpturer fra mange perioder, særligt græsk-romersk marmorskulptur og samtidig fransk og dansk skulptur.

Fascineret af skulpturen
Carl Jacobsen samlede især skulptur, da han mente, at den tredimensionelle kunst var tættest på menneskets egne grundvilkår. Han var begejstret for de samtidige franske kunstnere, hvis værker han så på årlige udstillinger i Paris.

Det første værk, La Musique af E. Delaplanche, købte han i 1878, og siden erhvervede han et par stykker om året. Sit første antikke værk, det arkaiske Rayet-hoved, købte han i 1879.

I 1882 havde den unge brygger allerede så mange skulpturer, at han åbnede sin samling for publikum i vinterhaven til sit hjem. Han kaldte det Glyptotheket på Ny Carlsberg. Her var en skønsom blanding af værker: en romersk sarkofag, nogle portrætbuster fra ørkenbyen Palmyra, franske skulpturer og kopier efter bronzestatuetter fundet i Pompeji.

Samlingen voksede hastigt, og i 1887 begyndte en gylden tid for Jacobsen. Da kom han i forbindelse med den tyske arkæolog Wolfgang Helbig, som i de næste 25 år virkede som hans agent i Rom ved erhvervelsen af antikke genstande. Samtidig fortsatte han sine indkøb på Salonen i Paris og bestilte også værker direkte fra de franske kunstnere.

En samler med imponerende spændvidde
I sin ungdom ville Jacobsen også gerne have malerier, og det især af de store italienske mestre fra renæssancen og barokken. Dem havde han lært at kende og beundret på sine mange rejser rundt i Europa. Det lykkedes at købe nogle fine malerier, dog ikke af de allerstørste mestre som Rafael og Michelangelo.

Bryggeren erhvervede også et stort antal tegninger af danske og udenlandske kunstnere, og han skabte en betydelig samling af medaljer og plaketter. Helt usædvanlige er de tusindvis af forhistoriske stenredskaber, som Jacobsen købte på en rejse til Athen i 1887. På sine gamle dage blev han fascineret af den asiatiske kunst, og det lykkedes ham at skabe en fin lille samling skulpturer i træ og bronze fra Kina, Japan og Java. De var dog kun udstillet på Glyptoteket i nogle få år. Ingen af disse samlingsområder har imidlertid siden været knyttet til hans navn.

Carl Jacobsen købte mange gipsafstøbninger af berømte antikke statuer i andre museer, og i 1896, da Statens Museum for Kunst blev indviet var hele underetagen indrettet som et museum for afstøbninger, og Carl Jacobsen blev dets direktør.

Den lille havfrue og andre gaver
Hele livet igennem blandede Carl Jacobsen sig i byen København og dens udsmykning. I 1879 oprettede han legatet Albertina, opkaldt efter Bertel (Alberto) Thorvaldsen, der blev brugt til opstilling af bronzekopier af antikke statuer i bl.a. Ørstedsparken. I 1909 iværksatte og bekostede han at sætte et spir på Nikolaj kirke, der var brændt i 1795. I sine sidste år kæmpede han med Københavns Kommune om at få lov at sætte et spir på Vor Frue kirke, hvilket ikke lykkedes for ham. I 1913 bekostede Jacobsen Københavns måske mest berømte vartegn, Den lille Havfrue, af Edvard Eriksen.

Besøg Carlsbergfamiliens digitale formidlingssite, hvor du kan læse om det store præg, som bryggeren har sat på København.