Forløbet er fortrinsvis henvendt til oldtidskundskabsklasser, som har gennemgået eller påbegyndt gennemgangen af den kunsthistoriske søjle og fokuseret på skulptur. Forløbet er koncentreret om skulptur, primært fritstående, fra den arkaiske til den hellenistiske periode.
På forløbet får eleverne mulighed for at anvende de kunsthistoriske og arkæologiske begreber, som de har med fra undervisningen, til at afkode Glyptotekets skulpturer og samlingens opbygning. Derudover træner forløbet elevernes iagttagelsesevne, giver dem øje for detaljerne og forhåbentligt begejstres og motiveres de i mødet med ægte antikke skulpturer. Undervejs får eleverne lejlighed til at tale med hinanden om deres iagttagelser i gruppeøvelser og større holdøvelser, hvorefter vi samler op på øvelserne i plenum.
Forløbet er et udmærket afsæt til, at I selv kan fortsætte i Glyptotekets samling af romersk eller nyere skulptur og lave perspektiveringer.
Fag og kompetenceområder
Oldtidskundskab
Målgruppe
STX, HF, VUC
Varighed: 90 min.
Antal: max 30 elever.
Pris: 650 kr.
Nyhedsbrev for skoler og institutioner
Tilmeld dig Glyptotekets nyhedsbrev for skoler og institutioner og modtag nyheder og tilbud om museets undervisningsforløb.
Gratis besøg på egen hånd
Det er gratis for skoler og daginstitutioner at besøge museet. Meld venligst jeres ankomst i forvejen ved at booke en tid nedenfor.
Mere info
Ring på 3341 8111 (Telefontid mandag, onsdag og fredag fra kl. 8-11) eller send en mail til booking@glyptoteket.dk.