Forløbet henvender sig til oldtidskundskabshold, som skal til at arbejde med antik skulptur for første gang. Hvis klassen allerede er i gang med et skulpturforløb, og I gerne vil øve begreber og stilhistorie, anbefaler vi at booke forløbet ”Fra perlelok til patos” i stedet for.
På ”Se på antik skulptur” sænker vi skuldrene og giver plads til det umiddelbare møde med skulpturen og elevernes reaktioner – hvad enten der er tale om begejstring, forundring eller noget tredje.
Gennem fælles øvelser og øvelser i mindre grupper, som træner os i at se, tager vi hul på nogle af de spørgsmål, som måtte melde sig på baggrund af elevernes observationer. Målsætningen med dette forløb er, at alle får en oplevelse af at have set, og at eleverne får mod på at sige noget om antik skulptur.
Du kan læse mere om forløbet og få ideer til, hvordan I kan arbejde videre med antik skulptur efter besøget på Glyptoteker i lærervejledningen.
Har klassen haft om skulptur? Book i stedet ”Fra perlelok til patos”.
Fag og kompetenceområder
Oldtidskundskab
Målgruppe
STX, HF, VUC
Varighed: 90 min.
Antal: maks. 30 elever.
Pris: 650 kr.
Book dit forløb her på hjemmesiden min. 7 dage før den ønskede dato. Du kan vælge at betale med EAN nr. eller kreditkort. Betalingen sker først efter undervisningen er slut, men skal oplyses ved booking.
Tilmeld dig Glyptotekets nyhedsbrev for skoler og institutioner, og vær blandt de første til at få besked om gratis forløb på museet, undervisning i nye særudstillinger og meget mere. Tilmeld dig her.
Stor oplevelse – stort ansvar
Et besøg på Glyptoteket er en stor oplevelse. Som lærer eller pædagog skal du dog være opmærksom på, at de fleste kunstværker på Glyptoteket står frit og let kan beskadiges ved berøring. Derfor har du og din gruppe et stort ansvar, når I bevæger jer rundt. Download vores retningslinjer her.
Nyhedsbrev for skoler og institutioner
Tilmeld dig Glyptotekets nyhedsbrev for skoler og institutioner og modtag nyheder og tilbud om museets undervisningsforløb.
Gratis besøg på egen hånd
Det er gratis for skoler og daginstitutioner at besøge museet. Meld venligst jeres ankomst i forvejen ved at booke en tid nedenfor.
Mere info
Ring på 3341 8111 (Telefontid mandag og fredag 8-12.30) eller send en mail til booking@glyptoteket.dk.