Engang var der en sump i udkanten af byen. En tømmergrav og et hospital for prostituerede med kønssygdomme. I dag ligger der et Københavnerikon med en gylden kuppel efter parisisk forbillede.
Glyptotekets bygning er museets allerstørste værk. Det står som et monument i hjertet af København og skaber en helt særlig ramme for museets antikke og 1800-tals kunstværker. Men hvilke fortællinger gemmer sig bag facaderne på den ikoniske bygning fuld af marmor, mosaikker og farver?
I 2023 er København udpeget som international arkitekturhovedstad af UNESCO. I den anledning inviterer Glyptoteket inden for til en særudstilling, der fortæller historien om museets fantastiske arkitektur. Mærk marmoret, prøv kræfter med mosaikhåndværket og se smukke akvareller og sirlige tegninger fra arkitekternes egne hænder.
I udstillingen kommer du med ind bag de rigt udsmykkede facader og får indblik i, hvordan arkitekterne arbejdede, hvilke tanker der ligger bag arkitekturen, og hvordan det var at arbejde for brygger Carl Jacobsen, der havde mange holdninger til, hvordan bygningerne skulle se ud.
Skønhedstemplet
Glyptoteket blev opført af brygger Carl Jacobsen i 1897, efter han og hustruen Ottilia Jacobsen skænkede deres kunstsamling til offentligheden. Han kaldte sit museum Glyptotek (en samling af skulpturer) efter det græske glyptos, der betyder udskæring eller skulptur, og theke, der er et sted, hvor noget er samlet eller opstillet.
Visionen for museet var klar. Carl Jacobsen ville ikke skabe et traditionelt museum. Han ville bygge et skønhedstempel, hvor kunsten kunne tale til alle – og hvor arkitekturen skulle fungere som en storslået ramme.
Et museum, tre bygninger
I dag består Glyptoteket af tre forskellige bygninger. Den første del af museet blev tegnet af en af tidens største arkitekter Vilhelm Dahlerup, der bl.a. er kendt for Det Kongelige Teater, Statens Museum for Kunst, Søpavillonen og Dronning Louises Bro. Det viste sig dog hurtigt, at bygningen ikke var stor nok til at rumme den voksende kunstsamling. Museet måtte udvides, og i 1906 kunne Carl Jacobsen både indvie en tilbygning tegnet af arkitekt Hack Kampmann og Vinterhaven tegnet af Vilhelm Dahlerup.
I 1996 indviede museet endnu en tilbygning, denne gang tegnet af arkitekt Henning Larsens tegnestue. Både Hack Kampmann og Henning Larsen var også berømte arkitekter. Kampmann er især kendt Københavns Politigård, Aarhus Teater og Marselisborg Slot, mens Udenrigsministeriet i Riyadh, Operaen i København og Bølgen i Vejle hører til tegnestuens mest kendte bygninger.
Arkitektur i særklasse
Ved første øjekast virker Glyptotekets arkitektur måske en smule gammeldags. Men kigger man ind bag facaden, finder man moderne materialer og konstruktionsmetoder. Vilhelm Dahlerup og Hack Kampmann var for eksempel ikke bange for at bruge samtidens helt nye industrielle materialer som beton, jern og stål mellem traditionelle materialer som mursten og marmor. Carl Jacobsen inviterede italienske mosaikspecialister til Danmark for at udføre museets helt unikke mosaikgulve. Og på tværs af hele museet spiller dagslyset fra moderne ovenlyskonstruktioner en helt særlig rolle for oplevelsen af arkitekturen og skulpturerne.
I udstillingen kan du se frem til at komme helt tæt på Glyptotekets unikke arkitektur gennem fotos, tegninger, film, modeller og installationer, som viser udsnit af bygningernes konstruktioner.
Udstillingens design er skabt i samarbejde med JAC Studio.Bogen
I forbindelse med udstillingen udgiver Glyptoteket i samarbejde med Strandberg Publishing en rigt illustreret bog om Glyptotekets arkitektur. Bogen giver både en grundig faglig viden om Glyptotekets arkitektur og historie og er et æstetisk, sanseligt blik på selve oplevelsen af bygningerne og samspillet mellem arkitekturen og de kunstværker, den danner rammen om.
Bogen er redigeret af Jannie Rosenberg Bendsen, som er kurator for udstillingen, og Anna Manly med bidrag af Gertrud Hvidberg-Hansen, Peter Thule Kristensen, Mogens A. Morgen, Birgitte Kleis, Martin Søberg, Kasper Lægring, Claus Grønne, Anne Simonsen, Kristina Lindholdt, Jacob Ingemann Parby, Vibeke Cristofoli, Ida Overgaard Carnera, Jesper Christiansen, Eva Tind, Sophia Kalkau og Sif Itona Westerberg.
I løbet af udstillingsperioden kan man opleve en række arrangementer og omvisninger, der knytter sig til særudstillingen. Se kommende arrangementer her:
3. juni kl. 14-15: Arkitekturen klinger
10. juni kl. 14-15: Særligt for årskortholdere: Mød eksperten – Bag facaden
11. juni kl. 14-15: Omvisning. Optur! På opdagelse i Glyptotekets arkitektur
25. juni kl. 14-15: Omvisning. Bryggerens byggeri – på opdagelse i Glyptotekets facade
23. juli kl. 14-15: Omvisning. Bag facaden – Opdag Glyptotekets arkitektur
3. september kl. 14-15: Omvisning. Bag facaden – Opdag Glyptotekets arkitektur
1. oktober kl. 14-15: Omvisning. Bag facaden – Opdag Glyptotekets arkitektur
Tak for generøs støtte til Glyptotekets udstillingsprogram 2023-2024:
Tak for generøs støtte til udstillingen fra
Knud Højgaards Fond
Hoffmann og Husmans Fond
Tak for generøs støtte til bogen fra
Ny Carlsbergfondet
Dreyers Fond
Glyptoteket er officiel partner på programmet for Arkitekturhovedstad 2023.
Årskort
Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.
Museumscaféen Picnic
Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.
Kalender
Se alle de spændende aktiviteter og arrangementer, som Glyptoteket byder på i årets løb.