Glyptotekshaven i sne

Alle aktive årskort til Glyptoteket forlænges med to måneder

Publiceret den 12. januar 2021

Frosten har så småt sneget sig ind over Danmark, og måske bliver regn og blæst fra tid til anden aflyst af lidt stille sne og klar blå himmel.

Under alle omstændigheder venter vi på museet spændte på foråret og ikke mindst på at kunne byde jer indenfor igen.

Alle aktive årskort forlænges med to måneder
I forbindelse med nedlukningen har vi besluttet at forlænge alle årskort, der var aktive ved nedlukningen med to måneder. Forlængelsen sker automatisk, men vi er selvfølgelig klar til at hjælpe med spørgsmål på aarskort@glyptoteket.dk og i billetsalget, når museet åbner igen.

Alle kort købt under nedlukningen aktiveres først, når museet åbner igen, og det er selvfølgelig stadig muligt at købe et årskort til det kommende år i vores webbutik.

Udstillinger 2021
Der er allerede planlagt en lang række udstillinger i 2021, dem kan I læse mere om i direktørens nytårshilsen.

Vi opdaterer løbende vores kalender og udstillingsprogram, når der er nyt om både genåbning og kommende aktiviteter på museet.

Tusind tak for al den støtte I viser os og husk, at I kan følge os på både Facebook og Instagram, hvor vi løbende deler lidt af det, vi har mulighed for at dele med jer indtil vi igen kan ses på vores fælles Glyptotek.

Vi glæder os til at se jer igen!