Fransk kunst 1870-1925

/ Billedkunst, Fransk

Illustration: Maleriet ‘Lyserøde roser’ af Vincent van Gogh, 1890

I slutningen af 1800-tallet blomstrede et virvar af kunstneriske strømninger frem. Kunstnere som Berthe Morisot, Vincent van Gogh og Paul Gauguin udfordrede datidens normer og præsenterede nye udtryk i kunsten. På denne omvisning går vi helt tæt på penselstrøg og farvevalg, men også på de komplekse fortællinger og spændinger, der gemmer sig bag Glyptotekets franske kunstværker fra perioden 1870-1925. Med nutidige vinkler på fortidens kunstnere og en nysgerrighed på periodens forskellige bevægelser åbner vi op for nye måder at opleve og forstå kunstværkerne på.  

Målgrupper: stx, hf og vuc
Pris: 650 kr.
Varighed: 60 min.

Forløbet skal bestilles senest 14 dage i forvejen.

Du kan vælge at betale med EAN nr. eller kreditkort. Betalingen sker først efter undervisningen er slut, men skal oplyses ved booking.

Tilmeld dig Glyptotekets nyhedsbrev for skoler og institutioner, og vær blandt de første til at få besked om gratis forløb på museet, undervisning i nye særudstillinger og meget mere. Tilmeld dig her.

Omvisning eller undervisningsforløb? 

Glyptoteket tilbyder både undervisningsforløb (1,5 time) og omvisninger (1 time) til ungdomsuddannelser. Undervisningsforløb er tilrettelagt med dialog, variation og praktiske øvelser for øje og varetages af en museumsunderviser. På omvisninger formidles værker og genstande på mere klassisk vis, hvor en omviser med sin ekspertviden inden for et specifik fagligt felt fortæller om Glyptotekets værker og genstande. Omvisninger kan bookes til en særlig skolepris 650 kr. 

Stor oplevelse – stort ansvar
Et besøg på Glyptoteket er en stor oplevelse. Som lærer eller pædagog skal du dog være opmærksom på, at de fleste kunstværker på Glyptoteket står frit og let kan beskadiges ved berøring. Derfor har du og din gruppe et stort ansvar, når I bevæger jer rundt. Download vores retningslinjer her.

Book omvisning