Weekendavisen: “Bjergtagende udstilling”
Information: “Man får lyst til at røre ved og slikke på Pierre Bonnards farver”

Udstillingen viser mere end 100 værker af Bonnard og består af indlån fra museer og samlere fra hele verden samt værker fra Glyptotekets egen samling. Udstillingen er skabt i tæt samarbejde med Tate Modern i London, der viste udstillingen frem til den 6. maj 2019.

Erindringens farver

Pierre Bonnard er en af fransk kunsts mest fabelagtige kolorister og fornyere af komposition og perspektiv. Hans malerier giver et glimt ind i en privat verden, i hverdagens stille begivenheder, men er sjældent en direkte oversættelse af det, som kunstneren har set. Bonnard maler efter erindringen, lægger afstand til sine motiver og lader dem genopstå i farven, fladen og formen. Han maler sit lærred til med erindringens farver.

Lydbilleder

Den prisbelønnede lyddesigner Peter Albrechtsen, der blandt andet har arbejdet på film som Idealisten, Vildheks og Dunkirk, og filminstruktør Sun Hee Engelstoft, der netop har haft premiere på den roste film Forget Me Not, har skabt tre unikke lydbilleder til et udvalg af centrale værker i udstillingen: Frokost i haven, Spisestuen og Atelier med Mimosa. De udvalgte værker bliver levende gennem lydkompositioner, der guider øjet rundt i komplekse billedflader og skjulte motiver. Med atmosfæriske naturlyde optaget i de områder af Frankrig, hvor Bonnard boede, bliver oplevelsen total, og maleriernes farverigdom og motiver får en ekstra dimension.

En moderne kunstner?

Bonnards plads i kunsthistorien har længe været til debat, særligt fordi han arbejder på tværs af to århundreder. Hører han til i slutningen af det 19. århundrede, hvor han som ung oplever kunstnerisk succes? Eller skal han læses ind i det 20. århundredes modernisme sammen med kunstnere som Henri Matisse (1869-1954) og Pablo Picasso (1881-1973)? Det er en diskussion af, hvorvidt Bonnards malerier er ”moderne”. Men også en diskussion af, hvad vi forventer af et såkaldt ”moderne maleri”. Bonnard deler vandene. Ikke kun i dag, men også i sin egen samtid: Matisse priser Bonnards malerier, Picasso derimod, kalder dem for et ”potpourri af ubeslutsomhed”.

Udstillingen vil forfølge Bonnard som en moderne kunstner ind i det 20. århundrede. Han er ikke åbenlys i sin modernitet, sådan som Matisse og Picasso er det. Han reducerer ikke sit motiv til rene geometriske former eller farveflader. Han slipper aldrig figurationen – lader i stedet figurationen flette sig sammen med abstraktionen. Bonnard insisterer på at være fri og uafhængig – selv af det 20. århundredes hurtigt skiftende kunstnerbevægelser.

Tak for generøs støtte til udstillingen fra:

Augustinus Fonden
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond

Udstillingen bliver til i tæt samarbejde med Tate Modern i London og Kunstforum Wien og er kurateret af Anna Kærsgaard Gregersen fra Glyptoteket og Matthew Gale fra Tate Modern.