Palace relief from Nimrud © Glyptoteket

Ikonoklasme – kunsten som kampplads

Særudstilling /21.11.2024 - 18.05.2025

Fra omhuggede kejserportrætter til kastrerede statuer, vansirede kvindekroppe og slettede indskrifter.

Glæd dig til slutningen af 2024, hvor vi præsenterer særudstillingen Ikonoklasme – kunsten som kampplads.

I årtusinder har ødelæggelsen af kunst været brugt til at udfordre den etablerede orden og til at markere politiske og religiøse forandringer og nybrud. Med udgangspunkt i museets imponerende samling af genstande fra oldtiden kaster udstillingen lys over menneskets stormfulde forhold til kunst og undersøger, hvad der driver os til at ødelægge den.

Den følelsesladede og til tider brutale omgang med værkerne præsenteret i udstillingen vidner om, at kunsten, også i oldtiden, var en kampplads, hvor magtopgør blev udkæmpet og identiteter blev forhandlet.

Ikonoklasme præsenterer værker fra Glyptotekets egne samlinger samt hovedværker fra bl.a. British Museum, London, Vatikanmuseet, Rom, og Altes Museum, Berlin.

Katalog

I forbindelse med udstillingen udgives et rigt illustreret katalog, som kan købes i webshop og i museumsbutikken.

Tak for generøs støtte til udstillingen fra:

Foto: Paladsrelief fra Nimrud © Glyptoteket

Ansigtet og højre hånd på det magiske væsen, Apkallu, er blevet skæmmet i oldtiden. Relieffet stammer fra kong Assurnasirpal IIs (883-859 f.v.t.) palads i Nimrud, Irak, der blev stormet af Mederne og Babylonerne i år 612 f.v.t. Afbildninger af den assyriske kongefamilie og deres vingede beskyttere vandaliseres; man går især efter relieffigurernes sanseorganer.

Årskort

Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.

Museumscaféen Picnic

Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.

Kalender

Se alle de spændende aktiviteter og arrangementer, som Glyptoteket byder på i årets løb.