”Naturen findes ikke længere. Den vilde, af mennesker uberørte, utæmmede natur er for længst historie.”
Sådan skriver forfatter Josefine Klougart i sit essay Efter naturen. Særudstillingen Efter naturen – Forfatter Josefine Klougart genlæser Glyptotekets malerier – er en slags 3D essay – hvor forfatterens tekster går i dialog med Glyptotekets landskabsmalerier i et sanseligt udstillingsdesign skabt af scenograferne Vang Stensgaard.
I Efter naturen dykker Josefine Klougart ned i menneskets forhold til naturen set gennem kunstens prisme. Naturen, som vi kendte den, eksisterer ikke længere. Gennem kunsten udforsker hun dens skønhed og forsvinden i vores moderne virkelighed.
Udstilling og tekst er tæt forbundne og udfoldes i syv ”kapitler”. Kunstværkerne maler et billede af den periode, hvor industrialiseringens påvirkning af klimaet blev afgørende. Udstillingen tæller mesterværker fra Glyptotekets samling af franske malere som blandt andre Edgar Degas, Paul Cézanne, Paul Gauguin og Henri Rousseau samt danske malere som Christen Købke, Christoffer Wilhelm Eckersberg og Johan Thomas Lundbye.
I forbindelse med Efter naturen – Forfatter Josefine Klougart genlæser Glyptotekets malerier udgiver Forlaget Gladiator i samarbejde med Glyptoteket en bog med Josefine Klougarts essay i sin fulde længde, som en naturlig fortsættelse af udstillingsoplevelsen.
”Med både teksten og udstillingen er det mit håb at åbne for en æstetisk frem for intellektuel tænkning om kunsten. En tænkning, der er hvirvlende frem for lineær, en tænkning hvis mål ikke er at komme med konklusioner, men åbne for nye, konkrete tanker og perspektiver i dette monstrøse tema” – Josefine Klougart.
Om forfatter Josefine Klougart
Josefine Klougart, f. 1985, er forfatter og bor i København. Hun har studeret kunst- og litteraturhistorie ved Århus Universitet og er siden uddannet fra Forfatterskolen.
Klougart er oversat til 14 sprog, og hun har som underviser i litteratur været ansat som gæsteprofessor ved Bern Universitet i Schweiz. Siden debuten i 2010 har Josefine Klougart udgivet seks romaner og et større antal essays. Hendes tekster kredser om temaer som familien, naturen og døden.
Køb bogen Efter naturen
I forbindelse med særudstillingen udgiver Forlaget Gladiator i samarbejde med Glyptoteket en bog med Josefine Klougarts essay.
Efter naturen er et essay, som gennem læsning af billedkunst søger en vision for oplevelsen af kunst og litteratur.
Find produkter fra Efter naturen i butikken
Museumsbutikken fører et særligt udvalg af produkter fra Efter naturen find dem i webshoppen eller når du besøger museet.
Iscenesættelse: Vang Stensgaard
Realisering: Kurtzweil
Lysdesign: Mads Vegas
Udstilling og essay er generøst støttet af
Dansk Tennisfond
Axel Muusfeldts Fond
Arne V. Schleschs Fond
Landsdommer V. Gieses Legat
Nikolai og Felix Fonden
Årskort
Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.
Museumscaféen Picnic
Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.
Kalender
Se alle de spændende aktiviteter og arrangementer, som Glyptoteket byder på i årets løb.