Publiceret den 16. december 2024
I 2025 inviterer Glyptoteket inden for til en række udstillinger, der spænder fra samtidskunst til franske mesterværker – og en farvel-udstilling for en berømt kejser, der vender tilbage til Tyrkiet. Hovednavnene er Alia Farid, Paul Gauguin og Edgar Degas, og med længere udstillingsperioder og et øget fokus på museets egen samling, sigter Glyptoteket mod et mere bæredygtigt program, der samtidig giver rum til fordybelse og perspektiv.
Glyptoteket er Nordens førende antikmuseum og har tillige en af Europas fineste samlinger af fransk kunst (fra 1800 – 1930), hvilket udgør den røde tråd i udstillingsprogrammet i 2025.
”Udstillingerne på Glyptoteket skal være et sted for fordybelse og tilbyde kunstoplevelser i høj kvalitet. Samtidig har Glyptoteket stort fokus på at udvikle bæredygtige udstillingsformater ved at skrue ned for internationale indlån og give museets unikke samlinger og forskning en mere markant plads i årets program. Programmet henvender sig både til de klassiske museumsgæster og nye målgrupper på tværs af generationer,” siger Gertrud Hvidberg-Hansen, direktør for Glyptoteket.
En kejser vender hjem
Tilbagelevering af antikke genstande til Tyrkiet
20. december 2024 – 4. februar 2025
I foråret 2023 modtog Ny Carlsberg Glyptotek en skriftlig anmodning – et såkaldt repatrieringskrav – fra den tyrkiske ambassade i Danmark om tilbagelevering af et antikt bronzeportræt af den romerske kejser Septimius Severus (145-211 e.v.t.). Museet og de danske myndigheder har imødekommet anmodningen, og bronzeportrættet udstilles nu en sidste gang, inden det udføres permanent til Tyrkiet.
Baggrunden for denne repatriering er bl.a. museets egne arkæologiske, tekniske og arkivalske undersøgelser, der bekræfter at portrættet oprindeligt var fra lokaliteten Boubon i det sydvestlige Tyrkiet og blev ulovligt udført og solgt på det internationale kunstmarked.
Denne forskning bragte også museet på sporet af 48 antikke arkitektoniske terrakottaudsmykninger erhvervet til museet i 1974. Disse genstande viste sig at stamme fra den arkæologiske lokalitet Düver i Tyrkiet, der blev rovgravet i 1960’ og 1970’erne og ulovligt udført fra Tyrkiet.
Efter grundig forskning og dokumentation indstillede Glyptoteket også disse genstande til at blive repatrieret til den tyrkiske stat, hvilket nu er godkendt af myndighederne. Inden kejserportrættet samt de arkitektoniske terrakottaer overdrages permanent til Tyrkiet, udstilles et udvalg af genstandene på Glyptoteket for sidste gang.
Alia Farid
Glyptoteket: 2. oktober 2025 – 31. maj 2026
Copenhagen Contemporary: 2. oktober 2025 – 23. marts 2026
Til efteråret præsenterer Glyptoteket og Copenhagen Contemporary den første soloudstilling i Danmark med den kuwaitisk-puertoricanske kunstner Alia Farid. Udstillingen udgør den tredje og sidste del af den ambitiøse udstillingsrække Hosting Histories – Revisiting Cultural Heritage of the Middle East and Beyond (2023-2025) skabt i samarbejde mellem Glyptoteket og CC.
Alia Farid (f. 1985) bor og arbejder i Kuwait og Puerto Rico. Gennem industrielle og håndlavede objekter, udfolder Farids praksis sig som kritiske læsninger af, hvad det vil sige at eksistere og høre til i en verden af global usikkerhed. Uanset om det er skulpturer af drikkefontæner formet som vandbeholdere, forstørrede amuletter, der forener gamle og moderne materialer eller filmiske vidnesbyrd, udfordrer Farids praksis koloniale narrativer og undersøger, hvordan materialer og former transformeres og skifter betydning på tværs af tid og sted.
Farid har haft soloudstillinger på Henie Onstad Kunstsenter, Oslo; Chisenhale Gallery, London; Kunsthalle Basel, Basel; Contemporary Art Museum St. Louis, Missouri; Kunstinstituut Melly, Rotterdam; Portikus, Frankfurt am Main; og CAC Passerelle og kommende soloudstillinger på Contemporary Art Museum Houston i samarbejde med Rivers Institute og på Detroit Institute of Arts.
Degas’ besættelse
8. maj 2025 – 29. november 2026
I foråret vil Glyptoteket fortælle historien om Edgar Degas’ værk Danseøvelser i foyeren, som er en del af Glyptotekets franske samling. Tidligere har værket været svært at placere tidsmæssigt blandt Degas balletmalerier, da kunstnerens arbejdsmetoder har skabt mysterier for eftertiden.
Igennem hele sin karriere producerede Degas nemlig mange billeder af balletdansere på og uden for scenen i Paris’ Opera. Balletten som motiv optog Degas livet igennem, hvor han udforskede bevægelse, kompositioner og positurer.
Der er argumenter for, at Danseøvelser i foyeren kunne være malet omkring 1882-83, hvor Degas malede flere billeder, der kredser om dette motiv. Mens andre har placeret det omkring 1887-90 på grund af måden det er malet på. Først nu er Glyptoteket – i samarbejde med Getty Research Institute – kommet dateringsspørgsmålet nærmere. Gennem nye tekniske undersøgelser, der afslører detaljer og lag i maleriet, er en mere nøjagtig datering af værket endelig mulig.
Degas’ besættelse er en ny måde at formidle forskning på. Glyptoteket dykker ned i et enkelt hovedværk, inviterer inden for i laboratoriet og giver indsigt i de undersøgelser, der ligger bag det at forstå et maleris tilblivelse, og hvordan man daterer et værk. Hvordan undersøger man sådan et maleri med moderne teknologi? Og hvordan arbejder konservatorer og kunsthistorikere sammen om at prøve at forstå maling, penselstrøg og motiver?
Forskningsprojektet, præsentationen tager udgangspunkt i, er et samarbejde med Getty Research Institute i Los Angeles, USA.
Paul Gauguin: Førstehåndsindtryk
8. maj 2025 – 6. december 2026
I maj åbner Glyptoteket en hel udstillingsetage dedikeret til en af museets mest markante skikkelser: den franske kunstner Paul Gauguin (1848-1903). På etagen vises et bredt udvalg af Gauguins værker fra museets enestående samling – herunder malerier, keramik, tegninger og træskærerarbejder.
Med sine farvestærke, fladebetonede og symbolistiske malerier er Paul Gauguin blevet en af den vestlige kunsthistories mest ikoniske – og samtidig mest kontroversielle – skikkelser. Hans flerårige ophold i den tidligere franske koloni Tahiti, hans intime relationer til unge piger samt hans romantiserede skildringer af andre folk og kulturer vækker ofte stærke følelser og intens debat den dag i dag.
Med afsæt i kunstnernes krogede livsbane og radikale billedsprog, inviterer samlingspræsentationen os til at reflektere over betydningen af den komplekse arv, Paul Gauguin som menneske og kunstner har efterladt. En arv, der balancerer mellem banebrydende æstetik og problematisk etik og udfordrer vores forståelse af kunstens rolle og råderum i en postkolonial verden.
Hvad krokodillemumierne gemte
Fra 28. januar 2025
I 1911 kom to små krokodillemumier til Glyptoteket. De ankom sammen med andre fund fra den berømte engelske arkæolog Flinders Petries udgravninger i Ægypten nærmere bestemt Hawara ved Fayumoasen vest for Nilen.
Først næsten 100 år senere ved en røntgenundersøgelse på LIFE (tidligere Landbohøjskolen) opdagende man, at der rigtignok var en lille krokodille i den ene mumie, men ikke andet end hø og en pind i den anden.
Hør den underfundige historie om de to krokodillemumier, når Glyptoteket fortæller om krokodilleguden Sobek, og hvorfor ægypterne fremstillede dyremumier i denne lille præsentation.
Tak for generøs støtte til udstillingerne fra:
Alia Farid:
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Det Obelske Familiefond
Ny Carlsbergfondet
Sportgoodsfonden
Edgar Degas og Paul Gauguin:
Knud Højgaards Fond
Jorck’s Fond
Hoffmann og Husmans Fond
Toyota Fonden
Gangstedfonden
