Udgivet 28. marts 2023

Den 17. maj inviterer Glyptoteket inden for til særudstillingen ”Bag facaden – Opdag Glyptotekets arkitektur”. For første gang fortæller museet hele historien om, hvad der gemmer sig bag facaderne på den ikoniske bygning. Udstillingen er en del af Københavns Kommunes program under UNESCOs internationale arkitekturår i København 2023.

Det er ingen hemmelighed, at Carl Jacobsen ikke var helt tilfreds med den placering, som Københavns Kommune i sin tid tildelte bryggerens kunstsamling. I 1888 skænkede Carl og Ottilia Jacobsen deres værker til offentligheden. Og ni år senere blev Ny Carlsberg Glyptotek opført af brygger Jacobsen, på den grund kommunen fandt til museet i det, der dengang var udkanten af byen.

Med Tivoli, en tømmergrav og et hospital for kønssygdomme som de nærmeste naboer kunne Jacobsen få lov til at bygge sit museum. Området var afsides og jorden sumpet, men da Glyptoteket åbnede (1897), var det med til at udvikle København til en moderne metropol med Paris, London og Wien som forbilleder.

Bygningen er museets største værk
Visionen var klar. Carl Jacobsen ville bygge et skønhedstempel, hvor kunsten kunne tale til alle, og arkitekturen skulle fungere som en storslået ramme. Han kaldte sit museum Glyptotek (en samling af skulpturer) efter det græske ’glyptos’, der betyder udskæring eller noget der er udhugget, og ’theke’, der er et sted, hvor noget er samlet eller opstillet.
Umiddelbart virker museets historicistiske arkitektur måske en smule gammeldags. Men bag facaden finder man moderne materialer og konstruktionsmetoder, der var revolutionerende for sin tid.

”Glyptoteket er ikke alene fantastisk smukt. Det er også en arkitektonisk interessant bygning, der vidner om tidens konstruktionsmæssige nybrud, ypperligt håndværk og kostbare materialer.
I de seneste år har vi forsket i museets arkitektur og fundet frem til et væld af interessante historier, som vi gerne vil dele med vores gæster og dermed tilføje en helt ny dimension til oplevelsen af Glyptoteket, ” siger Gertrud Hvidberg-Hansen, Glyptotekets direktør.

Mærk arkitekturen
I udstillingen kommer du med ind bag de rigt udsmykkede facader og får indblik i, hvordan arkitekterne arbejdede, hvilke tanker der ligger bag bygningernes udformning, og hvordan det var at arbejde for brygger Jacobsen, der havde mange holdninger til, hvordan bygningerne skulle se ud.
”Vi vil gerne skabe en sanselig udstilling, hvor publikum også selv kan udforske museets materialer. Mærk marmoren, prøv kræfter med mosaikhåndværket og se smukke akvareller og sirlige tegninger fra arkitekternes egne hænder. Gennem fotos, tegninger, film, modeller og installationer, kommer du helt tæt på Glyptotekets unikke arkitektur,” siger Jannie Rosenberg Bendsen, som er udstillingens kurator.

Tegnet af tre af Danmarks mest kendte arkitekter
I dag består Glyptoteket af tre forskellige bygninger. Den første del af museet blev tegnet af en af tidens største arkitekter Vilhelm Dahlerup, der bl.a. er kendt for Det Kongelige Teater, Statens Museum for Kunst, Søpavillonen og Dronning Louises Bro. Bygningen var dog ikke stor nok til at rumme den voksende kunstsamling. Museet måtte udvides, og i 1906 kunne Carl Jacobsen både indvie Vinterhaven tegnet af Vilhelm Dahlerup og en tilbygning af arkitekt Hack Kampmann, som i dag rummer museets antiksamling.  I 1996 indviede museet endnu en tilbygning, denne gang tegnet af arkitekt Henning Larsens tegnestue.

Både Hack Kampmann og Henning Larsen var også berømte arkitekter. Kampmann er især kendt for Københavns Politigård, Aarhus Teater og Marselisborg Slot, mens Udenrigsministeriet i Riyadh, Operaen i København og Bølgen i Vejle hører til Henning Larsens mest kendte bygninger.

Mosaik og migration
Bygherren og arkitekterne tegnede de store linjer, men museet er også kendt for detaljerne. Dygtige håndværkere har stået for udførelsen, og særligt Glyptotekets unikke mosaikgulve krævede specifik faglig kunnen.
På Verdensudstillingen i Paris (1879) fik Carl Jacobsen øjnene op for mosaikkunsten. Og da Glyptotekets gulve skulle lægges, inviterede han italienske mosaikspecialister til Danmark for at udføre museets helt unikke mosaikgulve i Hack Kampmanns bygning, hvis motiver underbygger salenes værker. Det blev også begyndelsen på en af Danmarks særlige migrationshistorier, da italienerne skabte sig en levevej gennem mosaikken, slog sig ned i landet, og den dag i dag har efterkommere her.

Bogen Glyptotekets Arkitektur
I forbindelse med udstillingen udgiver Glyptoteket og Strandberg Publishing en rigt illustreret bog om Glyptotekets arkitektur. Bogen er redigeret af Jannie Rosenberg Bendsen, som er kurator for udstillingen, og Anna Manly med bidrag af Gertrud Hvidberg-Hansen, Peter Thule Kristensen, Mogens A. Morgen, Birgitte Kleis, Martin Søberg, Kasper Lægring, Claus Grønne, Anne Simonsen, Kristina Lindholdt, Jacob Ingemann Parby, Vibeke Cristofoli, Ida Overgaard Carnera, Jesper Christiansen, Eva Tind, Sophia Kalkau og Sif Itona Westerberg.

Læs mere om udstillingen her.

Tak for generøs støtte til udstillingen fra
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond støtter Glyptotekets udstillingsprogram 2023-2024
Augustinus Fonden støtter Glyptotekets udstillingsprogram 2023-2024
Knud Højgaards Fond

Tak for generøs støtte til bogen fra
Ny Carlsbergfondet
Dreyers Fond