Påskeferie - glade børn kigger på fiskene ved Vandmoderen

Foråret kommer til Glyptotekets vinterhave. Palmerne strækker sig i solen. Her kan I sidde, børn og voksne, og lytte til myter og historier om guder og planter. En dreng bliver forvandlet til en påskelilje, Herkules skal hente en citron ved verdens ende, og en palme forbereder sig på at dø. I får udleveret trådløse hovedtelefoner, vores værter læser højt og svarer på spørgsmål. Imens kan I tegne eller bare nyde haven og fortællingerne. Kl. 11.30 og 14.00 giver værterne en gratis guidet tur på museet.

Påskeferie - glade børn kigger på fiskene ved Vandmoderen
Omvisningen er gratis, når entréen til museet er betalt. Omvisningsbilletter kan ikke forudbestilles, men afhentes i billetsalget på dagen. Der udleveres ikke billetter til grupper på mere end fem. Større grupper henvises til at booke en privat omvisning.

Udstillinger

Udstillingerne indeholder både kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.

Årskort

Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.

Museumscaféen Picnic

Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.