Mellemøstens oldtidskulturer

Mellemøsten har altid været mødestedet mellem øst og vest, og ikke uden grund kaldes området også for kulturens vugge, da det var her, man først udviklede landbrug, skriftsystemer og komplekse samfundsformer. De udstillede genstande stammer fra de mellemøstlige oldtidskulturer i Anatolien (Tyrkiet), Syrien, Fønikien (Libanon), Mesopotamien (Irak) og Persien (Iran). Gennem tiden eksisterede her forskellige kulturer, som vi kender gennem arkæologiske og skriftlige kilder. Glyptotekets samling indeholder både redskaber, krukker og små figurer af dyr og mennesker fra de tidligste tider 6500-2500 f.v.t. foruden to noget større skulpturer og imponerende relieffer fra paladser fra de sidste årtusinder f.v.t. Relieffer fra Assurbanipal II’s palads i Nimrud (oldtidens Kalkhu) med magiske væsner med vinger og hornede kroner og fine blå dekorerede kakler fra Babylon.

Cypern

Øen Cyperns placering i det østlige middelhavsområde og rige forekomster af naturlige resurser som kobber har i historiens løb gjort den ombejlet af mange forskellige stormagter. I oldtiden var øens kongedømmer derfor skiftevis underlagt assyriske konger og ægyptiske faraoner, græske feltherrer og romerske kejsere. I udstillingen præsenteres en række genstande, som giver et indtryk af øens historie og de forskellige indflydelsers præg på cyprisk håndværk og kultur. Dette omfatter bl.a.  bronzealderkar fra det 3. årtusind f.v.t., legemsstore præstestatuer hugget i kalksten og mundblæste glasflasker, der engang indeholdt kostbare parfumer, som blev fremstillet på øen.

Etrurien

Før Romerriget bredte sig over Middelhavsområdet, var etruskerne en af dets mellemitaliske nabokulturer. I det landskab, der ligger mellem floderne Arno og Tiberen og i dag kaldes Toscana, lå etruskernes byer, helligdomme og gravpladser. Det er især fra sidstnævnte, at Glyptotekets store samling af etruskiske genstande stammer. I udstillingen findes portrætter af etruskerne, som blev opstillet i helligdomme og grave. Dertil optræder terrakottaudsmykning fra etruskernes bygninger, ligesom udstillingen præsenterer gravmonumenter og urner, samt et væld af de gaver, som ledsagede de døde i gravene. Disse vidner om forskellige forestillinger og ritualer, f.eks. festmåltidet, som spillede en stor rolle for etruskerne. Dette og andre scener fra graven og efterlivet optræder også langs udstillingens vægge i Glyptotekets unikke samling af kopier af etruskiske gravmalerier, som blev udført af italienske malere i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet på Glyptotekets grundlægger Carl Jacobsens initiativ.

Palmyra (Åbner sommeren 2025)

I den syriske ørken, på den gamle handelsrute mellem middelhavsområdet og Mellemøsten, lå oasebyen Palmyra. Vandet var livsnødvendigt for gennemrejsende karavaner, og på den baggrund voksede Palmyra sig stor og rig, inden byen gik til grunde efter at have gjort opstand mod det romerske kejserdømme i 3. årh. e.v.t. På Glyptoteket findes en stor samling af skulptur fra Palmyra. Størstedelen kommer fra grave, som Palmyrenerne kaldte huse til evigheden. De store gravbygninger lå uden for byen og kunne indeholde hele slægter, der opstillede billeder af hinanden til ære og evigt minde om de afdøde. Tilsammen giver disse indblik i det palmyrenske samfund og de forestillinger, der omgærdede efterlivet og erindringen om familiemedlemmer.

Samlingspræsentationen er generøst støttet af: