Webshop

Ovids Metamorfoser - Udvalgte fortællinger

Ovids Metamorfoser – Udvalgte fortællinger

Ovid, som levede 43 f.v.t.-17 e.v.t., er en af de mest læste romerske forfattere, og få er blevet oversat i samme omfang til så godt som alle sprog som han. Ovids absolutte hovedværk er det mytologiske digt Metamorfoser, der igennem århundreder har været en hovedindgang til den græske myteverden.

’Metamorfoser’ betyder forvandlinger, og værket er en guldgrube af fortællinger, der trækker på hele den græsk/romerske mytologi og rummer både idyl og gru, kærlighed og krig. Værket var så godt som færdigt, da kejser Augustus forviste Ovid fra Rom, og overlevede trods magthaverens forsøg på at undertrykke kendskabet til det.

I denne bog præsenterer Bodil Due Ovid, hans hovedværk, sprog og betydning for eftertiden. Bogen er således både en introduktion til Ovid og en genvej til nogle af de vigtigste passager fra hans Metamorfoser, der gengives i Otto Steen Dues oversættelse fra 2005.

Bodil Due (f. 1942), klassisk filolog, dr.phil. 1979 på afhandling om Xenofons værk om Kyros d. Ældre. Dekan for Det Humanistiske Fakultet på Aarhus Universitet 1999-2011, formand for bestyrelsen for Det danske Institut i Athen 2004-2020.

ISBN 9788712065173
sider 142
Additional Info På dansk ved Bodil Due, Gads Forlag, 2023,
H 20.1 cm
W 14.4 cm
Vægt 230 g

199,00kr.

Ikke på lager