Velkommen til en sommer fuld af nye kunstoplevelser på Glyptoteket!
Sommerprogrammet byder på to særudstillinger, lækre forfriskninger i caféen og klassiske sommerkoncerter i sensommeren.
Der er også sjove sommeraktiviteter for børn og deres voksne, omvisninger og meget mere.
Vi ses på museet!
Gratis entré for børn og unge under 18 år.
Særudstillinger
The song is the call and the land is calling
Glyptoteket og Copenhagen Contemporary præsenterer The song is the call and the land is calling – en ny samtidskunstudstilling med den palæstinensiske kunstnerduo Basel Abbas og Ruanne Abou-Rahme.
Gennem visuelt spektakulære multimedieinstallationer sætter de fokus på forbindelsen mellem kulturarv og identitet, og sporer fortællinger om selvbestemmelse og kollektiv modstandskraft på tværs af tid og sted. Den fælles udstilling finder sted på både Copenhagen Contemporary og Glyptoteket samtidig.
Kai Nielsen – Født af hverdagen
På Glyptoteket bliver du budt velkommen af Vandmoderen, der med sin centrale placering i Vinterhaven er et ikonisk værk for museet. Skulpturen er skabt af den danske billedhugger Kai Nielsen, hvis værker er omdrejningspunktet for den nye særudstilling. Glæd dig til at opleve Kai Nielsens værker i forskellig skala – fra monumental skulptur til den formfuldendte statuette.
Picnic på taget
Tag en kunstpause, og nyd en god kop kaffe, en iskold limonade og lette forfriskninger under åben himmel.
Museets café, Picnic, er at finde på tagterrassen hele sommeren, når vejret er godt.
Se menuen for Picnic på taget.
Åbningstider i juli og august:
Tirsdag-søndag kl. 11-16 (Torsdag kl. 11-20:30)
Obs. Det er ikke muligt at reservere bord på tagterrassen. Caféens torsdagsret serveres desværre ikke på taget.
Praktisk
I tilfælde af regnvejr er tagterrassen desværre lukket.
Der er adgang til tagterrassen via trapper eller elevator. Vær dog opmærksom på, at der også er trin på selve tagterrassen, når man har taget elevatoren op.
Sommerkoncerter
I august og september slår Glyptoteket dørene op til en ny sæson af klassiske sommerkoncerter.
Glæd dig til romantiske, dramatiske og festlige toner opført af verdensklassemusikere blandt romerske guder og helte i Festsalen.
Oplev Concerto Copenhagen, Arild Kvartetten og mange flere.
Alle søndage i august og september kl. 12-13.
Omvisninger
Kom med på en gratis omvisning hver søndag kl. 14-15.
Hør blandt andet om Carl Jacobsens store kærlighed til skulpturer, arkitekturen og de ægyptiske guder.
Omvisningen er gratis, når du har købt entré til museet.
Kai Nielsen - Født af hverdagen
Stor særudstilling om Kai Nielsen. Kunstneren der skabte Vandmoderen til Glyptoteket og velkendte værker fra det offentlige rum.
Årskort
Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.
Kalender
Se alle de spændende aktiviteter og arrangementer, som Glyptoteket byder på i årets løb.