Tak for støtten

Publiceret 25. januar 2022

Tak for støtten!

Hjerteligt tak til alle, der har doneret såvel store som små beløb til Glyptoteket i forbindelse med vores årlige indsamling i efteråret 2021. Støtten har meget stor betydning for museet. Det betyder nemlig, at vi får mulighed for en momsrefusion, som kommer til at gøre en mærkbar forskel i museets pressede økonomi. Samtidig er det et væsentlig bidrag, som museet kan bruge til at bevare og udvikle museets unikke samlinger, som Carl Jacobsen stiftede for 130 år siden.

 



Ønsker du også at støtte Glyptoteket?

Med et lille beløb kan du gøre en stor forskel, så Glyptoteket fortsat kan skabe spændende udstillinger, udvikle og bevare museets unikke samlinger.

Hvis museet får mindst 100 donationer af minimum 200 kr., kan vi som almennyttig forening komme i betragtning til at modtage momskompensation i 2022. Det vil gøre en kæmpe forskel for næste års budget og har særlig betydning i en tid, hvor Covid-19 har medført færre gæster og dermed færre indtægter.

Sådan gør du
Du kan støtte Glyptoteket med 200 kr., 500 kr. eller 1.000 kr. og få skattefradrag for dit støttebeløb, hvis du angiver dit CPR/CVR-nummer i forbindelse med indbetalingen. Glyptoteket sørger for indberetning til SKAT og garanterer naturligvis fuld diskretion og sikker opbevaring af dine personlige data.

Skriv venligst navn og adresse ved indbetaling – og hvis du ønsker fradrag også CPR/CVR-nummer. Du kan læse mere om reglerne for fradrag her.

I vores webshop kan du vælge det beløb, du vil donere, og blot følge købsvejledningen her.

eller du kan indbetale på Glyptotekets konto i Danske Bank:
reg.nr. 4180
konto nr. 4182 130 486

eller via MobilePay 218522

Mange tak for hjælpen!

Vi glæder os til at se dig på Glyptoteket.

Samlingerne

Samlingerne rummer over 10.000 kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder stadig nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.

Forskning

Fremskaffelse af ny viden om Glyptotekets samlinger er konstant i fokus, både i forbindelse med den løbende forskning og formidling og i form af særudstillinger.

Årskort

Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.