Praktikant til markedsføring og kampagner på Glyptoteket
Ansøgningsfrist den 9. november 2025

Vil du være med til at synliggøre et af verdens smukkeste kunstmuseer og nå ud til et endnu bredere publikum med Glyptotekets tilbud?
Glyptoteket søger en praktikant til forårssemesteret 2026, der brænder for digital markedsføring, visuel kommunikation og databaseret kampagnearbejde.
Om arbejdspladsen
Som praktikant på Glyptoteket bliver du en del af et hus med palmer, antikke statuer og nogle af kunsthistoriens største mesterværker. Du kommer til at arbejde tæt sammen med museets kommunikations- og markedsføringsteam og får indblik i hele husets drift – fra særudstillinger og formidlingstilbud til events og publikumsaktiviteter.
I Glyptotekets kommunikationsafdeling bliver du en vigtig stemme i kommunikationen af museets mange fascinerende fortællinger.
Du kommer til at arbejde med kampagner i bredt forstand – fra strategi til produktion på digitale kanaler som sociale medier, nyhedssider og nyhedsbreve, såvel som klassisk reklame i aviser og i bybilledet.
Du får en aktiv rolle i at skabe opmærksomhed omkring museets særudstillinger, innovative tilbud og det alsidige arrangementsprogram for både børn og voksne.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- Oprettelse og monitorering af kampagner på Meta og andre digitale platforme
- Grafisk produktion af kampagnemateriale og indhold til sociale medier
- Videoredigering og produktion af små kampagnefilm og kortere videoer
- Copywriting – tekster til kampagner og web
- Kommunikation og koordinering af tilbud til museets årskortholdere, f.eks. særnyhedsbrev
- Evalueringer baseret på kampagnedata og besøgsstatistik
- Vedligeholdelse af kampagneplaner og tidslinjer
- Research og kontakt til relevante influencers
- Systematisering og oprydning i Canva
- Test og evaluering af projektværktøjer som Trello til kampagneplanlægning
Kvalifikationer
- Vi søger en kreativ tænkende og struktureret praktikant med interesse for digital markedsføring og visuel kommunikation.
- Det afskrækker dig ikke at arbejde med data for at evaluere og planlægge markedsføringseffekt og nye indsatser. Du skal kunne arbejde selvstændigt og trives i et dynamisk miljø med mange forskellige opgaver.
- Du er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for markedsføring, kommunikation, medieproduktion eller lignende
- Du har erfaring med Canva eller tilsvarende værktøjer – dette er et krav
- Kendskab til Adobe-pakken (Photoshop, Illustrator, InDesign, Premiere Pro) er en fordel
- Du har et godt visuelt blik og sans for æstetik
- Du kan skrive fejlfrit på dansk og engelsk og kvalitetssikre indhold inden publicering
- Du har gode samarbejdsevner og lyst til at lære
- Erfaring med betalt meta og/eller display annoncering er en fordel
Praktikperiode og vilkår
Praktikken er ulønnet, men inkluderer betalt frokost. Arbejdstiden er ca. 30 timer om ugen og tilpasses dit studieforløb og studieordning. Du skal kunne fremvise en anmærkningsfri straffeattest. Vi ønsker et forløb på ca. 4-5 måneder.
Ansøgningsfrist: Fredag d. 9. november 2025
Samtaler afholdes: f.eks. mellem tirsdag d. 11. og torsdag d. 13. november (uge 46) Praktikstart: Primo februar 2026 (efter nærmere aftale)
Ansøgning Send din ansøgning, CV og relevante dokumenter til job@glyptoteket.dk senest den 31. oktober. Skriv ”Markedsføringspraktikant” i emnefeltet.
Samtaler gennemføres mellem mellem tirsdag d. 11. og torsdag d. 13. november.
I forbindelse med en eventuel samtale, vil der være en mindre opgave. Opgaven bliver sendt til dig forud for samtalen.
Yderligere oplysninger Hvis du er interesseret i flere oplysninger om praktikpladsen, så kontakt markedsføringsansvarlig Sonja Landuyt på sola@glyptoteket.dk.
Om Glyptoteket
Ny Carlsberg Glyptotek er et internationalt museum med en stor permanent kunstsamling fra antikken til i dag. Museet er en selvejende institution, som modtager økonomisk støtte til drift dels fra Staten og dels fra Ny Carlsbergfondet. I alt har museet 120 medarbejdere. Glyptoteket havde i 2024 544.000 besøgende.
