Hop til hoved indhold

GlyptoteketGlyptoteket logo

Sommer på taget

Nyd sommeren på Glyptotekets tagterrasse

Glyptotekets tagterrasse og sommerbar

Tag en pause på toppen af Glyptoteket

Sommeren er startet, og museumscaféen, Picnic, er tilbage på Glyptotekets tagterrasse. Her kan du igen nyde forfriskninger og lækre snacks med udsigt over Københavns tage. I anledning af vores to nye franske udstillinger, Gauguin & Kihara – Førstehåndsindtryk og Degas’ besættelse, byder baren på delikate franske fristelser med bl.a. confiteret and, gedeost, citronkage, Kir Royal, French Spritz og masser af rosé fra Rhône.

Torsdag på taget

Hver torsdag er museet åbent til kl. 21, og her forvandles tagterrassen til en stemningsfuld bar. I anledning af vores to nye franske udstillinger har musikformidler og DJ Mademoiselle Sofie Jekel, skabt terrassens playliste, ud fra sin samling af originale franske vinyler. Tag vennerne eller kæresten under armen og nyd en drink i solen.

Åbningstider

Maj og juni

Torsdag: 16:30 – 20:30

Lørdag og søndag: 11:00 – 16:30

Juli og august

Tirsdag – søndag: 11:00 – 16:30

Torsdag: 11:00 – 20:30

Glyptotekets tagterrasse og sommer bar. Torsdag på taget
Glyptotekets tagterrasse

Praktisk information

Billet

For at besøge tagterrassen kræver det blot en almindelig entrébillet til museet eller årskort til Glyptoteket – ingen pladsreservation eller særskilt billet er nødvendig.

Køb billet til museet.

Køb årskort.

Tilgængelighed

Der er elevator op til tagterrassen, men der er yderligere ti trin op til baren.

Læs mere om tilgængelighed på museet.

Der er et begrænset antal siddepladser på tagterrassen.

Ved dårligt vejr er vi desværre nødsaget til at lukket tagterrassen, og vi henviser her til museets café ved Vinterhaven.

Glyptotekets tagterrasse
Glyptotekets tagterrasse