Hop til hoved indhold

GlyptoteketGlyptoteket logo

Sommerkoncert: Jonathan Swensen: Symfonisk solocello

Søndag 28. september kl. 12-13

Glyptotekets sommerkoncert - Jonathan Swensen

Glyptotekets sommerkoncerter præsenterer endnu engang verdensklassemusikere blandt romerske guder og helte i museets stemningsfulde Festsal.

Han har vundet førstepriser i en håndfuld prestigefyldte, internationale cellokonkurrencer, og han er allerede som kun 29-årig blandt Danmarks bedste bud på en solist med en verdenskarriere foran sig. Her spiller Jonathan Swensen musik, som kun kræver to ting: en cello og en musiker i topklasse.

Grundstenen i celloens solorepertoire er Bachs seks suiter. Præludiet fra den første suite er endda et af Bachs allermest kendte stykker musik, som fx er brugt i utallige film.

Den ungarske komponist Zoltán Kodály udvider celloens udtryksmuligheder ved at stemme de to dybe strenge en halv tone ned. Og hans landsmand György Ligeti skriver sin sonate for solocello i skyggen af den kolde krig, hvor den sovjetisk styrede komponistforening i Ungarn i 1953 forbyder sonaten som ”for moderne” – og først i 1979 bliver den opført igen.

Musikere

Jonathan Swensen, cello

Glyptotekets sommerkoncert - Jonathan Swensen

Program

Johan Sebastian Bach (1685-1770) Suite nr. 1, G dur, BWV 1007 for solocello

Prelude

Allemande

Courante

Sarabande

Minuet 1 og 2

Gigue

György Ligeti (1923-2006) Sonate for solocello (1948-1953)

Dialogo - Adagio, rubato, cantabile

Capriccio - Presto con slancio

Zoltán Kodály (1882-1967) Sonate for solocello, h-mol, op. 8 (1915)

Allegro maestoso ma appassionato

Adagio con gran espressione

Allegro molto vivace

Billetter og praktisk

Priser Årskortholder: 180 kr. Voksen: 220 kr. Under 27 år/studerende: 180 kr. Under 18 år: 150 kr. Billetten giver adgang til at opleve Glyptotekets udstillinger hele dagen. Billetter refunderes og ombyttes ikke, men må gerne gives videre.

Tilgængelighed For info om tilgængelighed med kørestol, ledsagerordning osv. læs mere her.

Om Glyptotekets sommerkoncerter

Glyptotekets sommerkoncerter kan opleves hver søndag i august og september kl. 12-13. Bag det stjernespækkede program står 1. koncertmester fra Danmarks Underholdningsorkester og kammermusiker, Julie Eskær og Ingemar Brantelid, kammermusiker og tidligere solocellist i Det Kgl. Kapel. Sommerkoncerterne afholdes i år for 46. gang.

Tak for generøs støtte Dansk Solistforbund, Solistforeningen af 1921, Knud Højgaards Fond, Augustinus Fonden, Wilhelm Hansen Fonden og William Demant Fonden.

Koncertbeskrivelser af Henrik Engelbrecht.

Planlæg dit besøg

Visitors 0319 Glyptoteket © Ana Cecilia González

Årskort til Glyptoteket

Køb et årskort og få fri entré til udstillinger og rabat på arrangementer, i museumsbutik og -café.

Køb årskort
IMG 3833

Picnic - museets café

Picnic har åbent i løbet af alle museets åbningsdage fra tirsdag til søndag og er placeret lige ved den smukke Vinterhave. Her serveres velsmagende frokostanretninger, desserter, kaffe og lækre drikkevarer.

Se åbningstider og book bord