Sommerkoncert: Andreas Brantelid med venner: Glazunov & Schubert
Søndag 3. august kl. 12-13

Glyptotekets sommerkoncerter præsenterer endnu engang verdensklassemusikere blandt romerske guder og helte i museets stemningsfulde Festsal.
Første koncert i årets program præsenterer en stjernekvintet i international klasse. De spiller to centrale værker for fem strygere. Far og søn Brantelid og bratschstjerneskuddet Nicolas Swensen fra Danmark sammen med Benjamin Schmid fra Wien og russisk/engelske Alexander Sitkovetsky – i alt fem strygere på absolut verdensplan!
I sensommeren 1828 fik Franz Schubert at vide, at han snart skulle dø af syfilis. Med den viden skrev han sit sidste kammermusikværk: en strygekvintet. Ikke som normalt med en ekstra bratsch koblet på strygekvartetten, men med en ekstra cello, som mørkner stemningen og giver kvintetten en særligt fyldig klangverden. Den løsning tog russiske Aleksandr Glazunov til sig, da han som kun 26-årig skrev sin kvintet fuld af opfindsomhed, energi, melodisk glæde og rustik charme.
Musikere
Benjamin Schmid, violin
Alexander Sitkovetsky, violin
Nicolas Algot Swensen, bratsch
Andreas Brantelid, cello
Ingemar Brantelid, cello

Program
Aleksandr Glazunov (1865-1936) Strygekvintet i A-dur, op. 39 (1892)
Allegro
Scherzo
Andante sostenuto
Finale Allegro moderato
Franz Schubert (1797-1828) Strygekvintet i C-dur, D 956 (1828)
Allegro ma non troppo
Adagio
Scherzo, Trio
Allegretto
Billetter og praktisk
Priser Årskortholder: 180 kr. Voksen: 220 kr. Under 27 år/studerende: 180 kr. Under 18 år: 150 kr. Billetten giver adgang til at opleve Glyptotekets udstillinger hele dagen. Billetter refunderes og ombyttes ikke, men må gerne gives videre.
Tilgængelighed For info om tilgængelighed med kørestol, ledsagerordning osv. læs mere her.
Om Glyptotekets sommerkoncerter
Glyptotekets sommerkoncerter kan opleves hver søndag i august og september kl. 12-13. Bag det stjernespækkede program står 1. koncertmester fra Danmarks Underholdningsorkester og kammermusiker, Julie Eskær og Ingemar Brantelid, kammermusiker og tidligere solocellist i Det Kgl. Kapel. Sommerkoncerterne afholdes i år for 46. gang.
Tak for generøs støtte Dansk Solistforbund, Solistforeningen af 1921, Knud Højgaards Fond, Augustinus Fonden, Wilhelm Hansen Fonden og William Demant Fonden.
Koncertbeskrivelser af Henrik Engelbrecht.
Planlæg dit besøg

Årskort til Glyptoteket
Køb et årskort og få fri entré til udstillinger og rabat på arrangementer, i museumsbutik og -café.

Picnic - museets café
Picnic har åbent i løbet af alle museets åbningsdage fra tirsdag til søndag og er placeret lige ved den smukke Vinterhave. Her serveres velsmagende frokostanretninger, desserter, kaffe og lækre drikkevarer.