Hop til hoved indhold

GlyptoteketGlyptoteket logo

Sommerkoncert: Absalon String Quartet: Haydn & Schumann

Søndag 10. august kl. 12-13

Foto af Absalon String Quartet

Glyptotekets sommerkoncerter præsenterer endnu engang verdensklassemusikere blandt romerske guder og helte i museets stemningsfulde Festsal.

I sommeren 1842 skriver Schumann tre strygekvartetter på kun seks uger – hans eneste forsøg i genren – dedikeret til kollegaen og mentoren Mendelssohn, som åbenbart synes vældig godt om dem. Da Schumann på et tidspunkt erklærer, at han ikke aner, hvordan han nogensinde skal gøre gengæld for Mendelssohns store hjælp i hans karriere, får han blot svaret: "Kvartetterne, Schumann. Kvartetterne!" Her spiller den fremadstormende interskandinaviske Absalon String Quartet, som bl.a. i 2023 vandt P2 Kammermusikkonkurrencen, Schumanns tredje strygekvartet. Dertil spiller de musik af strygekvartettens stamfader, Joseph Haydn: et udvalg fra hans sidste sæt af kvartetter, hvor han mere end nogensinde før sprænger rammerne for den sædvanlige sonateform og giver sig ud på nye musikalske eventyr.

Musikere

Absalon String Quartet

Thera Ortved, violin

Andreas Lienhøft Larsen, violin

Alva Rasmussen, bratsch

Hedda Lydianna Aadland, cello

Sommerkoncert på Glyptoteket

Program

Joseph Haydn (1732-1809) Strygekvartet, G-dur, Op. 76 nr. 1 (1796-97)

I. Allegro con spirito

II. Adagio sostenuto

III. Menuetto. Presto

IV. Allegro ma non troppo

Robert Schumann (1810-1856) Strygekvartet nr. 3, A-dur, op. 41 nr. 3 (1842)

I.   Andante espressivo – Allegro molto moderato

II.  Assai agitato

III. Adagio molto

IV. Finale. Allegro molto vivace

Billetter og praktisk

Priser Årskortholder: 180 kr. Voksen: 220 kr. Under 27 år/studerende: 180 kr. Under 18 år: 150 kr. Billetten giver adgang til at opleve Glyptotekets udstillinger hele dagen. Billetter refunderes og ombyttes ikke, men må gerne gives videre.

Tilgængelighed For info om tilgængelighed med kørestol, ledsagerordning osv. læs mere her.

Om Glyptotekets sommerkoncerter

Glyptotekets sommerkoncerter kan opleves hver søndag i august og september kl. 12-13. Bag det stjernespækkede program står 1. koncertmester fra Danmarks Underholdningsorkester og kammermusiker, Julie Eskær og Ingemar Brantelid, kammermusiker og tidligere solocellist i Det Kgl. Kapel. Sommerkoncerterne afholdes i år for 46. gang.

Tak for generøs støtte Dansk Solistforbund, Solistforeningen af 1921, Knud Højgaards Fond, Augustinus Fonden, Wilhelm Hansen Fonden og William Demant Fonden.

Koncertbeskrivelser af Henrik Engelbrecht.

Planlæg dit besøg

Visitors 0319 Glyptoteket © Ana Cecilia González

Årskort til Glyptoteket

Køb et årskort og få fri entré til udstillinger og rabat på arrangementer, i museumsbutik og -café.

Køb årskort
IMG 3833

Picnic - museets café

Picnic har åbent i løbet af alle museets åbningsdage fra tirsdag til søndag og er placeret lige ved den smukke Vinterhave. Her serveres velsmagende frokostanretninger, desserter, kaffe og lækre drikkevarer.

Se åbningstider og book bord