WorldPride på Glyptoteket. Tøj, identitet og køn.

/ 12. august 2021
kl. 19.30 - 20.30

Under Copenhagen2021 – WorldPride and EuroGames undersøger Glyptoteket betydningen af tøj. Det sker i en samtale med forfatter Luka Ida Holmegaard og seniorforsker Cecilie Brøns, som taler om, hvordan tøj og tekstil er blevet brugt i antikken og stadig i dag bruges til at udtrykke køn, identitet og status i forskellige sammenhænge. Samtalen modereres af modeekspert Chris Pedersen.

Det tøj vi iklæder os, er med til at skabe vores identitet, og gennem tøjvalg signalerer vi tilbøjeligheder, dyder og magtforhold. Årtusinders historie er vævet ind i stoffet og indfanger os i en større fortælling, men vi er også frie til at genforhandle de overleverede betydninger i tøjet.

FORFATTER LUKA IDA HOLMEGAARD
”Jeg er grådig. Vil altid have mere, flere køn, mere kærlighed, flere smukke jakkesæt (…)” Sådan skriver Holmegaard i Look, forfatterens seneste bog om tøj, tekstiler og mode. Om at læse og blive læst og om den transformative kraft, der findes i at klæde sig på, klæde sig ud og skabe et look. Om stoffet mellem os og resten af verden. Læs mere om bogen her.

SENIORFORSKER PÅ GLYPTOTEKET CECILIE BRØNS
Allerede i antikken blev dragter anvendt til at signalere forskellige identitetsaspekter såsom status, køn, alder og etnicitet. Cecilie Brøns forsker i, hvilken rolle tekstilerne spillede i antikke samfund, herunder hvordan de blev anvendt i antik kult og religion og hvordan forskellige dresscodes gjorde sig gældende. Endvidere viser hendes seneste forskning, hvordan farver spillede en helt særlig rolle i afbildningen af dragter på skulpturer.

Pris
Billetten inkluderer entrébillet til museet hele dagen. I Picnic kan du spise dejlig aftensmad eller nyde et glas. Husk at bestille bord her.

Voksne: 145 kr.
Under 27/studerende med gyldigt studiekort: 115 kr.
Årskortholder/under 18 år: 30 kr.

Billetter købes via Billetto her.

Billet giver adgang til hele Glyptoteket på dagen.
Billetter refunderes ikke, men må gerne gives videre.

Køb dit årskort her, og få fri entré til Glyptotekets udstillinger og udvalgte arrangementer.

Retningslinjer ifm. Covid-19

  • Gæster på 15 år og derover* skal kunne fremvise et gyldigt coronapas. I nogle tilfælde skal du vise identifikation i form af pas, kørekort, sundhedskort eller andet offentligt udstedt ID. Læs mere om coronapas og undtagelser.
  • Glyptoteket overholder regeringens til enhver tid gældende retningslinjer for sikkerhedsafstand og forsamlingsloft til siddende kulturarrangementer.

Du kan læse mere om Glyptotekets håndtering af covid-19 her.

Udstillinger

Udstillingerne indeholder både kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.

Årskort

Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.

Museumscaféen Picnic

Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.