Omvisning - Winter Pride

Winter Pride på Glyptoteket

/ 25. februar 2024
kl. 14 - 15

I anledning af Winter Pride, inviterer Glyptoteket til prideomvisning. Oplev skulpturerne i nyt lys, når vi byder på queerlæsninger af antikkens mytologiske figurer. På omvisningen ser vi nærmere på skulpturer fra Glyptotekets antik og moderne samling, som på hver deres måde fortæller historier om køn, seksualitet og magt. Hør om den guddommeliggjorte yngling Antinous og hans elsker, kejser Hadrian, og bliv klogere på de mangfoldige kærlighedsfortællinger blandt marmorskulpturerne.

winter pride

Omvisningen er gratis, når entréen til museet er betalt. Omvisningsbilletter kan ikke forudbestilles, men afhentes i billetsalget på dagen. Der udleveres ikke billetter til grupper på mere end fem. Større grupper henvises til at booke en privat omvisning.

Udstillinger

Udstillingerne indeholder både kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.

Årskort

Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.

Museumscaféen Picnic

Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.