weekend

Weekend i vinterhaven

/ 24. august 2024
kl. 11 - 15

Hør historierne om statuerne, udfold jer kreativt og gå på opdagelse på egen hånd.

Hver lørdag og søndag mellem 11 og 15 er vores værter klar til at modtage jer i vinterhaven. Her kan I tage en pause og få små opgaver og inspiration til at udforske museet på egen hånd.

weekend

To gange om dagen, kl. 11.30 og 14, er der desuden en gratis omvisning, hvor værterne tager jer med ind i Glyptotekets forunderlige vrimmel af fortællinger og smukke former. På omvisningerne benytter vi forskellige greb som fx tegning og bevægelse, hvor både børn og voksne kan være med. Spørg værterne, hvad dagens omvisninger handler om.

Omvisningen er gratis, når entréen til museet er betalt. Omvisningsbilletter kan ikke forudbestilles, men afhentes i billetsalget på dagen. Der udleveres ikke billetter til grupper på mere end fem. Større grupper henvises til at booke en privat omvisning.

Værd at vide om dit besøg

Udstillinger

Udstillingerne indeholder både kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.

Årskort

Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.

Museumscaféen Picnic

Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.