Vintersolhverv

/ 20. december 2020
kl. 12 - 13

Omkring vintersolhverv lyser solens stråler gennem hele Glyptotekets midterakse; fra Mausoleet bag Festsalen og helt ud i indgangshallen. Vintersolhverv er et vendepunkt, dagene bliver længere og solen vender tilbage. På årets korteste dag hører vi om skulpturer, hvor solen, vendepunktet og forandringen spiller en afgørende rolle. Den egyptiske balsameringsgud Anubis, tager os med på den videre færd, hvor vi også skal møde Christian Lemmerz’ gådefulde Todesfigur, og høre om Mithras drab på den hellige tyr, som symbol på forår og genfødsel. Oplev vintersolhverv og Glyptotekets fascinerende skulpturer, som sætter julen i helt anderledes lys.

På grund af Corona/COVID19 tilbyder vi i øjeblikket kun omvisninger for grupper op til 9 personer.

Vær opmærksom på, at du skal bruge mundbind, når du besøger Glyptoteket. Du må gerne tage mundbindet af, når du sidder ned. Det gælder også, når du sidder ned i café Picnic.

Billetterne kan ikke forudbestilles, men afhentes i billetsalget på dagen. Der udleveres maks. to billetter pr. person. Omvisningen er gratis, når entréen til museet er betalt.

For at kunne sikre god afstand, bliver deltagerne udstyret med hovedtelefoner. Hovedtelefonerne afsprittes før og efter hver omvisning.

Udstillinger

Udstillingerne indeholder både kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.

Årskort

Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.

Museumscaféen Picnic

Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.