Flora og figurer. Vinterhaven på Glyptoteket

/ 28. februar 2021
kl. 12 - 13

…jeg tænker mig, at det grønne om vinteren kan drage folk herind, og når de da ser på palmerne, falder der måske en tanke af til statuerne.

Sådan sagde brygger, kunstmæcen og Glyptotekets grundlægger Carl Jacobsen i sin åbningstale ved indvielsen af Kampmanns tilbygning og vinterhaven i 1906. På denne omvisning tager vi dig med på opdagelse i Vinterhavens arkitektur og frodige vegetation. Hør bl.a. om oliventræets forbindelse til det gamle Grækenland og om Jacobsens palmer hentet fra hjemmet i Valby. Og bliv klogere på, hvad Jacobsens vision om en vinterhave midt mellem antikkens statuer og moderne skulptur egentlig gik ud på.

På grund af Corona/COVID19 tilbyder vi i øjeblikket kun omvisninger for grupper op til 9 personer.

Billetterne kan ikke forudbestilles, men afhentes i billetsalget på dagen. Der udleveres maks. to billetter pr. person. Omvisningen er gratis, når entréen til museet er betalt.

For at kunne sikre god afstand, bliver deltagerne udstyret med hovedtelefoner. Hovedtelefonerne afsprittes før og efter hver omvisning.

Vær opmærksom på, at du skal bruge mundbind, når du besøger Glyptoteket. Du må gerne tage mundbindet af, når du sidder ned. Det gælder også, når du sidder ned i café Picnic.

PICNIC
Spis lækker frokost hos Picnic med udsigt til Vinterhaven, når omvisningen er slut.

Book bord her.

Udstillinger

Udstillingerne indeholder både kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.

Årskort

Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.

Museumscaféen Picnic

Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.